Mig og min moster

CO2-neutralt brændstof lyder nørdet og svært, og det er også. Åbenbart så svært at foregangslandet Danmark endnu ikke har en strategi for, hvordan vi får det produceret i stor skala. Det har andre lande, og det må vi kræve, at vi også får her til lands. Louise Hansen hjælper os med at forstå, hvad der skal til. Lyt med her, så du kan være med til at presse på. Vi må have regeringen op i gear, så vi kan lægge flyskammen på hylden.

Noma kan kreere en burger-bøf af quinoa udsat for skimmelsvamp, tilberedt i gæret garum emulgeret med røget smør. Bill Gates investerer i udvikling af laboratoriekød. Andre går tilbage og genopdager hamp, hør, jute og andre planter, der kan blive til skønne tekstiler. Selv træ kan blive til tøj, og tang kan blive til mad. Mig og min moster hylder opfindsomheden på en våd december-morgen, hvor der ikke er meget at grine af.

Fremtiden kan meget vel være lavet af æbleskræller, kaktus eller ananas, der bliver til læder. Edderkoppespind, som erstatter nylon. Landbrug hvor man dyrker afgrøder i højhuse for at give plads til naturen. Et helt nyt brændstof, som er CO2-neutralt. Men den er også lavet af uld og andre gamle materialer hvis værdi, vi skal genopdage. Det er super innovativt og super cool. Lyt med her.

På vores hjemmeside kan du finde links til artiklerne, som vi har læst som en del af forberedelserne:
https://www.migogminmoster.dk/podcasten/ep-53-hvad-er-fremtiden-lavet-af

Mosteren har altid stemt blåt, mens nevøen altid har stemt rødt, og nu er begge frustrerede over sin blok. Engang havde blå blok patent på ordentlighed, og det at tage ansvar for sig selv uden at ligge andre til last. Men ordentlighed rykker sig med tiden, og mange partier har svært ved at følge med. Og som det ikke var nok, så kan videnskaben konstatere, at er det så svært at skifte side politisk, når du først har knyttet et bånd til et parti eller en blok. Det gør ikke forandringen nemmere. Men forandring er der brug for.

Regeringen forsøger at slippe let om ved den grønne omstilling ved at henvise til en endnu ikke opfundet teknologi, som skal redde kloden. På Louisiana kan man i denne tid se en udstilling med en indisk arkitekt, som går den anden vej. Hun tager traditionelle byggemetoder og forsker i at forbedre dem. Det er anderledes livsbekræftende og smukt, end det vi gør i Danmark. Hør mere om den fantastiske kvinde og hendes livsfilosofi. 

Den smarteste pige i klassen sætter standarden for, hvad der er cool. Hvilket tøj man skal gå i, hvilken telefon man skal have, om man skal ryge, rapse, drikke sig fuld eller tage snus. Det handler om angsten for udstødelse, og den angår også os voksne. Vi taler om tærskelmodellen som en vild og forbløffende forklaring på, hvad der får os til at gå med til noget. Det handler ikke om at være enig, men om hvor mange andre der er med på den.

Mosteren afslører, hvad hun var udsat for i sin tid på Wibroe, Duckert & Partners. Vi hører om alt fra lumre kommentarer, nedladende omtale og tiltale til uønskede fysiske overgreb. Nevøen har som hvid mand ikke oplevet så meget, men dog lidt. Han er efter mosteren, for hvorfor gjorde hun ikke sin indflydelse gældende? I fællesskab undersøger vi, hvordan magt påvirker både dem, som har magten og dem, som er udsat for den.

Hvis du er bange for at træffe de forkerte valg i livet, så tilbyder sociologiens rockstjerne, Hartmut Rosa, et nyt og næsten frigørende perspektiv på tilværelsen: Mennesker længes efter resonans, og dette kun kan opstå i mødet med det halvkontrollerbare. Vi bør derfor droppe illusionen om total kontrol og i stedet give plads til hinanden, verden omkring os og dens tilfældigheder, som vi må reagere på kreativt og spontant. Det vil være en verden, der  blomstrer i både bogstavelig og overført betydning. Alternativet er en stum verden.

Dette er andet og sidste afsnit om Hartmut Rosas bog "Det ukontrollerbare". Første afsnit udkom d. 16 september.

Frederikke Antonie Schmidt sagde farvel til et prestigefyldt job som kreativ direktør hos en skoproducent for at stifte roccamore og gøre op med industriens ufine og forurenende metoder. Vi kommer vidt omkring og lærer, at sko nu kan produceres i bionedbrydeligt materiale, vi diskuterer hvorvidt sko kan fremme ligestilling og slutter af med spørgsmålet om hvorvidt sko egentlig kan redde verden.

Tilhører du kategorien af kontrolfreaks, der vil have styr på alt, så er Hartmut Rosas nye bog ”Det ukontrollerbare” lige, hvad du har brug for. I denne uge taler vi om, hvordan vi gør verden, vores krop og vores medmennesker til aggressionspunkter. Hør også om, hvordan vi mister evnen til at lytte og lade os kalde på, hvorved vi går glip af oplevelsen af resonans. Og resonans er ifølge Rosa det, vi i virkeligheden alle sammen ønsker os.

Nyslåede græsplæner har siden 1300-tallet været et statussymbol. Hør hvorfor og hør om, hvor lidt der i virkeligheden skal til for at forbedre biodiversiteten i haven, på terrassen, rundt om hovedkontoret og alle mulige andre steder. Lad os gøre verden ”Vild med vilje” og hjælpe bier og blomster, svirrefluer og sommerfugle med at finde hinanden. Den 6. masseuddøen går ikke kun ud over naturen, den går ud over os selv.

Vi taler om et gigantisk parallelsamfund, som vi går rundt på. Et samfund, der viser, hvordan man kan blive en enormt succesfuld art uden at ødelægge den økologiske balance. Arten lever i millionbyer med op til 20 mio. indbyggere. Byerne kan strække sig over 50 kvm og 6 m. ned i jorden. Vi forundres over, at der så meget, vi ikke ved.

Vi taler om mosterens arbejde som konsulent. Og om hvordan medarbejderne rundt omkring har det, når der kommer konsulenter forbi deres arbejdsplads. Nevøen er optaget af den skjulte magt, der ligger gemt bag de tilsyneladende tilforladelige rollespil, brætspil og leg med Lego, som har hærget i mange år. Vigtigst af alt taler vi om, at den grønne omstilling kræver noget andet end blød magt. Hør hvad.

Olieindustriens lobbyister har ført en kampagne mod klimaet for flere hundrede millioner dollars og ødelagt det gode momentum, der opstod fra i 90'erne, afslører DRs nye dokumentar "Kampagnen mod klimaet". Alligevel har nyheden ikke ramt forsiderne. Vi taler om hvorfor, og hvordan 2020s kampagne mod klimaet ser ud. Vi slutter af med en noget overraskende forudsigelse af global opvarmning fra 1973 af ingen mindre end en klimateolog, der rykker gevaldigt på vores syn på kristendommen.

Mosteren har under corona-krisen skrevet en lille bog om en lille hund. Den hedder: ”Med blottet mave. Om at overgive sig til livet og andre hundekunster.” Nu udkommer den som lydbog på denne kanal. Tag den med på stranden eller cykelturen og hør, hvordan livet kan blive mildt og forunderligt, når man følger Eddies ti leveregler. Det handler om uforfalsket livsglæde, næstekærlighed og masser af narrestreger. Lyder det skørt? Så glæd dig.

Mosteren har under corona-krisen skrevet en lille bog om en lille hund. Den hedder: ”Med blottet mave. Om at overgive sig til livet og andre hundekunster.” Nu udkommer den som lydbog på denne kanal. Tag den med på stranden eller cykelturen og hør, hvordan livet kan blive mildt og forunderligt, når man følger Eddies ti leveregler. Det handler om uforfalsket livsglæde, næstekærlighed og masser af narrestreger. Lyder det skørt? Så glæd dig.

Mosteren har under corona-krisen skrevet en lille bog om en lille hund. Den hedder: ”Med blottet mave. Om at overgive sig til livet og andre hundekunster.” Nu udkommer den som lydbog på denne kanal. Tag den med på stranden eller cykelturen og hør, hvordan livet kan blive mildt og forunderligt, når man følger Eddies ti leveregler. Det handler om uforfalsket livsglæde, næstekærlighed og masser af narrestreger. Lyder det skørt? Så glæd dig.

Mosteren har under corona-krisen skrevet en lille bog om en lille hund. Den hedder: ”Med blottet mave. Om at overgive sig til livet og andre hundekunster.” Nu udkommer den som lydbog på denne kanal. Tag den med på stranden eller cykelturen og hør, hvordan livet kan blive mildt og forunderligt, når man følger Eddies ti leveregler. Det handler om uforfalsket livsglæde, næstekærlighed og masser af narrestreger. Lyder det skørt? Så glæd dig.

Mosteren har under corona-krisen skrevet en lille bog om en lille hund. Den hedder: ”Med blottet mave. Om at overgive sig til livet og andre hundekunster.” Nu udkommer den som lydbog på denne kanal. Tag den med på stranden eller cykelturen og hør, hvordan livet kan blive mildt og forunderligt, når man følger Eddies ti leveregler. Det handler om uforfalsket livsglæde, næstekærlighed og masser af narrestreger. Lyder det skørt? Så glæd dig.

Har du nok? Er du nok? Bliver du mere af at købe noget? Mette har i perioder tjent mange penge og i andre færre. Hun opdagede, at det ingen indflydelse havde på hendes gode humør. Det satte gang i en stribe uddannelser, som har gjort hende til coach og foredragsholder. Hun hjælper folk med at rydde op i deres liv og blive mere kreative. Ud med overflødige ting og dårlige mennesker. Ind med gode oplevelser, inspiration og absurde spørgsmål.

Sociale bevægelser har stået for flere af verdens største forandringer; Blandt andet er regimer er væltet, stemmeret er indført og seksualitet blevet frigjort. Baseret på forskning begået af to Harvard-professorer undersøger vi, hvad der skal til for, at en social bevægelse når sit mål, og hvordan social bevægelser kan være en del af løsningen klima- og biodiversitetskrisen. Vi kommer forbi den magiske regel 3,5%-regel, behovet for et uretfærdighedssymbol og må i den forbindelse konkludere, at de grønne bevægelser har et seriøst problem.

Find links til videre læsning og se et billede af Imelda Marcos mange mange sko på vores hjemmeside: https://www.migogminmoster.dk/podcasten/de-grnne-sociale-bevgelser-har-et-serist-problem

Det er ikke alle, der bliver ansat som direktør i det første job efter cand.soc. Det er heller ikke alle, der kan få en EU-kommissær til at komme forbi et års tid efter. Det kunne Ida. Hør hvordan hun og hendes medarbejdere hjælper indvandrerkvinder med at blive integreret igennem kurser i digitale færdigheder. Missionen er afgørende, for kan du ikke bruge NemID eller komme på Aula, kan du ikke fungere som borger eller forældre i Danmark.

Det handler om vores fremtid. Regeringen har nedsat 14 klimapartnerskaber med erhvervslivet. Det er der kommet en masse grønne forslag ud af, men hvor grønne er de i virkeligheden? Nevøen har de sidste par uger som en detektiv arbejdet sig igennem nogle af rapporterne. Hør hvad produktionsvirksomhederne foreslår og ikke mindst, hvad der står i fodnoterne. Klimaneutralt er det ikke.

Vi elsker lokalsamfundets kolorit og fællesskab, men handler på nettet og i storcentre. Storcentre er bekvemme, alt på et sted og bilen på parkeringspladsen. De er også upersonlige og unaturlige. Alt er designet til forbrug. Ingen sol, vind og irriterende regn kun behagelig varme. Ingen udsigt, men masser af kommercielle stimuli. Varer overalt, skilte med nyheder og tilbud. Duft af parfume og pomfritter. Vi taler om, hvor ufedt det er.

Vi taler om dem, der ikke trives, men vi taler sjældent om, hvordan indretter os, så vi trives. Det laver vi om på i denne podcast, hvor nevøen og mosteren taler om, at det begynder med, at vi finder ud af, hvorfor vi er her. Vi taler også om virksomheder, der vil være fantastiske i stedet for store. Det kan vi lære en masse af, når vi skal indrette os bæredygtigt. Det, der er er godt for os, er nemlig ofte også godt for planeten jorden.

Vi har ikke set en datingprofil, jobannonce eller nogen anden form for annonce, hvor man efterspørger en eller sælger sig selv som værende mild. I stedet hylder vi kompromisløse personer som Michael Jordan, der vil vinde for enhver pris. Det undrer vi os over. Du bør ellers trives, når du er mild, og du kan ikke drive rovdrift på natur, dyr eller mennesker, når du er mild. Vi taler om, der er plads til mildhed i vores samfund og glædes i den forbindelse over historiske personer som Mandela og Gandhi, der har udvist mild råstyrke.

Links til videre læsning er på vores hjemmeside:
https://www.migogminmoster.dk/podcasten/vi-har-glemt-mildheden

Mød Johanne Stenstrup fra Sustain Daily. I en alder af 28 år er hun allerede en af veteranerne i at formidle bæredygtig livsstil. Hun udgiver et magasin, en podcast og en blog. Hun arrangerer filmaftener, holder foredrag og er i gang med at skrive en håndbog om, hvordan det kan blive en fornøjelse at leve bæredygtigt. For Johanne handler det ikke om det, man vælger fra, men om det man vælger til. Det er både klogt og livsbekræftende.

Find links til videre læsning på vores hjemmeside:
https://www.migogminmoster.dk/podcasten/elsk-dit-toj-helt-ind-i-fibrene-det-gor-baredygtighed-til-en-glaede

Vi gennemgår Simple Feast, Boody, Den Grønne Rejse og GRIMs kommunikation for at tage bestik af situationen hos de bæredygtige virksomheder. Ord har stor betydning for, hvad vi tænker og føler. Vi når at blive begejstrede, forvirrede og skuffede over den måde, som de taler om sig selv på. Hvis den grønne omstilling skal lykkes, har vi brug for bæredygtige virksomheder, der både er cool og til at forstå. Det taler vi om i Mig & min moster.

Der er links til deres hjemmesider og relevante artikler på vores hjemmeside:
https://www.migogminmoster.dk/podcasten/grnne-virksomheders-ordvalg-fra-topkaraktr-til-dumpet

Mød Laura Knudsen. Hun er lige blevet færdig med sin kandidat i klimaforandringer på KU. Et unikt studie der tiltrækker studerende fra hele verden, og som endevender klimakrisen fra alle tænkelige vinkler. Hør, hvordan Laura har klaret at læse om den klimakrise, som tårner sig op foran os, og som vi stadig ikke har fået gjort noget alvorligt ved. Få indblik i hvordan politik og videnskab fletter sig ind i hinanden i FN’s rapporter.

Du kan se Lauras CV på vores hjemmeside:
https://www.migogminmoster.dk/podcasten/alt-det-vi-ikke-taler-om-nr-vi-taler-om-klimaforandringer

Vi er kommet for tæt på flagermusene og deres vira, fordi vi fælder de skove, de lever i. Corona-krisen er dermed en del af hele bæredygtighedskrisen. Vores livsstil er ikke holdbar. Det er vores produktion og det økonomiske system heller ikke. I dag kan ingen være i tvivl om, hvor sårbart det hele er. Set i det lys kalder vi COVID-19 for en livsstilssygdom, imens vi glæder os over at færre dør af hjertetilfælde pga. mindre stress her i pausen.

Thomas Høgenhaven og Fælleshaverne vil have os til at dyrke vores egne grøntsager og  lokale fællesskaber igen. Folk længes efter at komme ud og bruge sin tid og sine kræfter på det konkrete i modsætning til det abstrakte, som foregår på de lysende skærme. Det er det, som Fælleshaverne tilbyder. Vi taler om handlinger med signalværdi, at bæredygtige produkter ikke altid sælger sig selv, og at beboere i grønne fællesskaber udleder 30% mindre end gennemsnitsdanskeren.

Mig & min moster går en tur ned ad strøget, mens vi taler om et opgør med verdens zombie-idéer. En zombie-idé er en idé, som burde være afgået ved døden, fordi der er overvældende evidens for, at den er forkert, men som i stedet lever videre og forvrænger vores virkelighedsopfattelse. Det er et begreb, der er gjort populært af nobelprisvinder i økonomi, Paul Krugman, og som vi i denne episode nu overfører til virksomheder og vores livsstil i lyset af både klimakrise og coronakrise.

Der er links til videre læsning på vores hjemmeside:
https://www.migogminmoster.dk/podcasten/et-opgoer-med-zombie-ideer

Vi er vant til, at mobiler ikke holder mere end 2-3 år, men nu skal det være slut. Marcus har købt en Fairphone 3: En hensynsfuldt produceret telefon, der nemt repareres, opgraderes og til slut genbruges, når den har udtjent sin værnepligt. Fairphones kommunikation er integreret med produktet og produktionen er open source, så andre kan følge trop. Fairphone har haft sine startvanskeligheder, men vi tillader os at være begejstrede over deres lederskab.

Vi har links til videre læsning om Fairphone på vores hjemmeside:
https://www.migogminmoster.dk/podcasten/fairphone-en-mobil-fra-fremtiden

Før corona vidste vi godt, at verden er spundet sammen i et netværk af forsyningskæder. Nu ved vi, hvor afhængige vi er blevet af hinanden. Falder en dominobrik, falder dem ved siden af også. Vi opdager, at i krisetider er det ikke konkurrence, men samarbejde, der løser problemerne. Og måske har individualismen, hvor alt går ud på MIG og MIN selvrealisering, toppet. Værdien af fællesskab er gået op for os. Det taler vi om i Mig og min moster.

Først ”Fucking Flink” nu ”Århsome”. Lars er filmmanuskriptforfatter og var med på holdet bag Polle fra Snave. For 10 år siden besluttede han at gøre danskerne - verdens lykkeligste folk - til verdens flinkeste. Det gav enorm genlyd, og Lars har rejst land og rige rundt med sin mission og har 172.000 følgere på Facebook. I en ny samfundskritisk bog vil han lære os at blive århsome og genopdage evnen til at blive bjergtagede, for det har vi alt for travlt til i hverdagen.

Treshow har skabt mange ikoniske reklamefilm og er kendt for sin grundighed og æstetiske sans. Det omsatte han for 9 år siden til at bygge et hus, der både blev super bæredygtigt, moderne, smukt og funktionelt. Hør om en anderledes kreativ proces, hvor der virkelig blev brudt nyt land. Det skabte et unikt fællesskab imellem familien og håndværkerne præget af stolthed over at gøre noget vigtigt og meningsfuldt. Huset er stadig en showcase.

Investeringsaktivist Silja Nyboe Andersen fortæller om, hvordan vi med en enkelt opringning kan gøre en positiv forskel for klimaet. Penge er magt og alle os, der har en pensionsopsparing, kan ringe til vores pensionsselskab og høre om vores pension er med til at skabe en bedre fremtid, eller om den er placeret i olie og andre grimme ting. Når vi gør det, fortæller vi vores pengeforvaltere, at vi ikke er ligeglade. Hver opringning tæller.

Dorthe læner sig ind i livet og har imod alle odds etableret en tøjproduktion i Danmark, hvor de involverede lægger deres sjæl og omhu i at producere både smukt og bæredygtigt. Hun mener, at vi kan mærke om vores tøj og ting er produceret med stolthed eller lidelse, og at tøj er et fantastisk redskab til forandring og derfor har hun stiftet tøjfirmaet, Another View. I denne episode udforsker vi sammen med Dorthe sammenhængen mellem livsglæde og bæredygtighed.

Marcus og hans kæreste ved ikke længere, om det giver mening for dem at få børn. Hanne vidste fra hun var 12 år, at hun ikke ville have børn og har måttet forsvare den beslutning det meste af livet. I den måske allermest personlige episode hidtil taler Mig & min moster om, hvad det betyder at få børn eller forblive barnfri i en verden, hvor overbefolkning er et gigantisk problem, og klimakrisens konsekvenser kun bliver mere angstprovokerende.

Martin Collignon ved mere om klimakrisen end de fleste, og han gør det ikke sværere, end det er.  Da det går hastigt ned ad bakke med klimaet på grund af vores livsstil og samfundssystem, har Martin lagt hele sit liv om for at gøre noget ved det som forbruger, som politisk engageret borger i Unge Klimarådet og som medarbejder i Tomorrow. En grøn tech startup, der skal hjælpe virksomheder og forbrugere til et bæredygtigt forbrug.

Effektivitet er ikke et ubetinget plusord, som vi ellers tror. Vi bryster os normalt af at være effektive, vi ser op til effektive mennesker, vi hylder effektive virksomheder, men effektivitet er kommet til debat i forskerkredse. Vi kan blive for effektive, og det gør os sårbare. Hør, hvordan effektivitet og sårbarhed hænger sammen og få installeret en indre alarm, der kan gøre dig opmærksom på, hvornår du skal være på vagt.

Væk med plastikemballage og -film, ind med nudler lavet af udkogte fiskeben. De kigger i skraldespanden, tænker det utænkelige, gør det umulige og måler på det. Amass er fine dining og tiltrækker kunder fra hele verden. Christian Bach er gæst i Mig og min moster og fortæller om, hvordan de har gjort bæredygtighed til fundamentet for moderne luksus. De er så langt, at store virksomheder henvender sig for at høre, hvordan de 25 medarbejdere gør.

Vores hjerter bløder for koalabjørne, der kæmper sig vej igennem gløderne i Australien, men hvad med de 200.000 mennesker, der er ansat i kulmineindustrien? Og hvad med Australiens økonomi? Hvis vi ikke sætter noget andet i stedet for det, vi har, kommer klimakampen til at betyde tab af jobs og velstand. Og den folkelige opbakning til den grønne omstilling forsvinder. Det taler vi om i Mig og min moster, imens vi venter på den danske klimaplan.

2019 sluttede med to artikler, som ikke har fået den opmærksomhed, de fortjener. Der er tale om brud på et tabu, der har hersket siden 1976, og sikkert derfor bliver de nye tanker fra to markante skikkelser i erhvervslivet tiet ihjel. Ja, Berlingske underkender på lederplads direkte de tanker, som de selv lagde spalteplads til. Det er intet under, at borgerligheden er i krise i disse år. Den har ikke relevante svar på tidens største spørgsmål.

En kort jule-podcast om traditioner der kun er traditioner, indtil vi ændrer dem. I Mig og min moster er nevøen klar til at ændre julemaden, mosteren går ind for mindre men bedre kød. Hvad sker der med fællesskabet, når alle vil have noget specielt? I katolske lande melder man sig ud af fællesskabet, hvis man er kræsen. Derfor serverer de flere retter på en gang. Lad os erstatte individuelle retter med delemad og finde vej til nye traditioner.

En kort jule-podcast, hvor mosteren er træt af ønskesedler, hvor gaver ender med at blive til et forbrugstilskud. Mig og min moster undersøger, hvordan vi kan bruge kærlighedens 5 sprog til at give nye og mere meningsfulde gaver, som styrker relationen mellem gavegiver og modtager. Det udmønter sig i færre ting, mere nærvær og flere oplevelser. Vi erstatter tiden i butikker med tid til at forstå hinanden.

En kort jule-podcast om hvordan modeindustrien er verdensmestre i at få os til at føle os bagud. 42 tøjkollektioner har erstattet tidligere tiders sommer- og vinterkollektioner. Og det virker. Salget af tøj er steget med 60% siden år 2000. Vi køber mere tøj og bruger det mindre. Nyt tøj er dejligt, men det går ikke. En stor del af dit tøj er lavet af olie, og modeindustrien er en større klima-synder end flyindustrien. De skulle skamme sig.

Den danske velfærdsstat er skabt af folkelige initiativer. Ikke af staten. Den har bare overtaget den folkelige indsats. Sygesikring, sygehuse og brandvæsen samt meget andet er oprindeligt skabt af engagerede borgere. Civilsamfundet kan godt, når det skal. Det kan det også i klimakampen. Mig og min moster har været til møde i Den Grønne Studenterbevægelse og har testet sig selv på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside. Hør hvordan det gik.

Mosteren må indrømme, at hun er en doven tryghedsnarkoman, som har svært ved forandringer både i hverdagen og ved store livsomlægninger. Selv i situationer med decideret mistrivsel bliver hun hængende. Nevøen benytter hendes historie til at gøre klimakrisen større. Som Eisenhower sagde, hvis du står overfor et uløseligt problem, så gør det større. Det giver et nyt perspektiv på tingene. Hør om en regenererende økonomi som en mulig klimaløsning.

Livet er nemt, vi kan købe os til det hele og få det leveret til døren. Der er en altid en app, som kan hjælpe os med at finde vej, regne, stave, oversætte og Google husker det hele for os. Mig og min moster kan snart ikke finde ud af noget mere, og vi føler os ikke forbundet med tingene. Vi har mistet glæden ved at udrette noget og se det fysiske resultat af vores anstrengelser. Det vi ikke er forbundet med, kan vi ikke tage ansvar for.

Oldemor skammede sig ikke over at ryge inden døre, men hun skammede sig over at smide mad ud. Skam er en magtfuld følelse. Det har flyindustrien fundet ud af. De er ved at få gang i udviklingen af et CO2-neutralt brændstof. Men skam skaber også vrede og afføder hånlige kommentarer, om det er meningen, at vi i fremtiden skal sidde i mørke. Hos Mig og min moster hylder vi de innovative og ærgrer os over de vrede, der blokerer for nytænkning.

Det er nemt at købe en energieffektiv opvaskemaskine, der kan holde i 20 år, når man har penge nok. Marcus er ikke så privilegeret, hans idealistiske forestillinger om at arbejde for bæredygtige virksomheder holder fortsat hans indtægt nede. Han må indrømme, at han er faldet for et godt tilbud på et par sneakers, hvor han kunne have købt et par, som var produceret af genbrugsplastik. Klimakrisen sætter fokus på social ulighed og uretfærdighed.

Mig og min moster hylder Anders Morgenthaler, den grønne studenterbevægelse og andre, der gør noget for bæredygtigheden. De taler om, at det betyder noget at tage det første lille, personlige skridt, for så kan man tage det næste. Episoden begynder ellers med, at de begge er overvældet af magtesløshed, men de får talt sig op igen, selvom Hanne har læst, at kaffe i fremtiden bliver det nye kaviar, fordi høsten kommer til at slå fejl.

Mig & min moster taler om, at verdens nationer ikke kan nå at leve op til Paris-aftalen. Alle under 60 år vil opleve alvorlige klimaforandringer og alle under 30 år vil opleve dramatiske klimaforandringer. Samtidigt stresser vi som aldrig før, hvilket resulterer i, at de unge får deres “midtvejskriser” allerede i 20’erne. Meget er galt, og måske hænger tingene sammen? Det må være på tide med en ny vision for vores samfund.

Det er nemt at få øje på bankernes grådighed. Det er sværere at få øje på, at vi selv rager til os på andres bekostning. Det opleves som en fornærmelse at blive kaldt grådig. Vi tænker på den uopdragne unge, der tager to stykker kage, selvom der kun er en til hver. Men der er mere til den historie. Mig og min moster forsøger i denne episode at blive klogere på grådighed, som er en af de syv dødssynder og en central af vores samfundsindretning.

Hanne har begået professionelt selvmord. Hun kan ikke holde ud at producere bullshit-kommunikation for de brands, hun har været spindoktor for. Det er slut med at få dårligere kvalitet til at ligne en forbrugerfordel. Marcus forsøger at holde fanen højt på sit reklamebureau, men har været nødt til at hykle for at tjene penge. Mig og min moster handler denne gang om, hvor svært det er at tage ansvar for verden, når vi går på arbejde.

Palmeolie dyrkes, hvor der har været regnskov med frodigt liv og plads til orangutanger og oprindelige folk. Mig & min moster vil gerne holde op med at købe produkter med palmeolie i. Svært. Der er palmeolie i shampoo, stearinlys, hundemad, rengøringsmidler og mange fødevarer, men det er skjult under 50 dæknavne. Selv luksus skønhedsprodukter som Tromborg bruger det. Vi taler om, hvordan det udfordrer vores frie valg og selve menneskeligheden.

Google, Facebook og andre tech-giganter er som invasive arter, der fortrænger vores frie vilje for at sælge flere annoncer. Shoshana Zuboff, professor emeritus ved Harvard Business School og forfatter af bogen “Overvågningskapitalismens tidsalder”, er i København og i den anledning stiller vi os sammen med hende i det kor af folk, der kræver, at vi tager kontrollen tilbage. Lyt med for at høre, hvordan vi bekæmper giganterne I dagligdagen.

Oldemors køkkenknive holder endnu. De er fra en tid, hvor man kun købte udstyr til hjemmet en gang i livet. Det var før, Yuppiernes livsstil blev alles livsstil, og forbrug blev afgørende for vores identitet. Og før den globale konkurrence satte turbo på priskonkurrencen, som godt nok har givet os billige produkter, som til gengæld går i stykker. Tænk blot på engangscampingudstyr til festivaler. Køb og smid væk er dagens respektløse orden. 

Reklamer som afspilles i løbet af episoden: Sonofon (Polle fra Snave), Danmarks Store Kuponkatalog og Compaq.

Parallelle virkeligheder: Den 23.9 er København som en af de mest klimaambitiøse byer i verden vært for et møde i C40. En organisation af 94 byer, der arbejder på at blive klimaneutrale. Men hvad betyder det, og hvordan opgør man det? Mig & min moster føler, at vi lever i parallelle virkeligheder, når de ikke medtager vores forbrug af alle de varer, som er produceret uden for kommunen i regnestykket. Vi føler os snydt af den by, vi elsker.