bro fm
En podcast fra bro, der i bund og grund bare gerne vil hjælpe dig med at kommunikere lidt smartere. Find os på wearebro.dk/blog
Vi har inviteret fem kommunikationseksperter i bro fm-studiet til en snak om, hvilke kompetencer du som kommunikatør skal mestre i 2020, hvis du vil være fremme i de faglige sko.
I panelet møder du:
- Per Lindegaard Hjorth, formand i forbundet Kommunikation og Sprog
- Stine Hove Marsling, kommunikationsdirektør i Danske Spil
- Kim Larsen, kommunikations- og marketingdirektør i Danske Bank
- Eva Rieks, partner i bro
- Henriette Winther, senior kommunikationsrådgiver hos Danner
Vi har bedt de fem eksperter give deres bud på, hvad der gør dig til den bedste kommunikatør, hvilke undervurderede kompetencer du godt kan støve af, og hvad dine kernekompetencer skal være.
På tværs af samtalerne er der dukket tre temaer op:
1. Du skal forstå konteksten, du kommunikerer iDet bliver mindre og mindre tilstrækkeligt, at du bare gør det, du er god til. Du bliver nødt til at se det store billede på tværs af kanaler og fagligheder, så din kommunikation kan tale ind i et større perspektiv.
2. Du er rådgiver, ikke bare medarbejderKommunikation er en subjektiv størrelse. Det betyder, at der er mange, der har en holdning til dine leverancer. Det stiller høje krav til, at du tager din rådgivningshat på, at du er initiativrig, og at du tør udfordre, hvordan en historie skal vinkles.
3. Du skal dyrke dine relationer og se nye partnerskaberFor enden af enhver kommunikation står et menneske. Derfor er det vigtigt, at du tænker holistisk i forhold til din modtager, at du indgår partnerskaber og at du ser nye muligheder for, hvordan du kan brænde igennem hos din målgruppe.
De tre temaer er lige så afhængige af hinanden som benene på en trebenet taburet. Og de klæder dig på til at lykkes som kommunikatør.
Som ekstra flødeskum får du et konkret råd til, hvordan du lander dit nye kommunikationsjob.
Sæt dig godt til rette, og lyt til bro fm.
Hvad er der lige med de dér vaner for tiden? Svaret er ikke så overraskende: coronavirus (tadaaa). Den har rusket godt og grundigt op i vores tilværelse og medført en kæmpe forandring i vores hverdage på hjemmefronten og i den professionelle sfære.
Mens nogle af os er begyndt at dyrke mere motion og have mere kvalitetstid med familien, så øger andre af os vores indtag af chokolade og pomfritter – og er lidt mere usoignerede derhjemme. Derfor er det vigtigt, at du får evalueret dine vaner og får sorteret ud, som var de en del af den årlige forårsrengøring. Det hjælper Niels og Henrik dig med, når der går vanesnak i den i dagens episode af bro fm.
For helt ærligt – hvad ville du helst vælge: Topform eller isolationsdeller?
Hvad går du glip af, hvis du ikke lytter med?
En hel del. Du får nemlig:
o en rigtig nørdet fessorforklaring på, hvad en vane er, og hvorfor vi har vaner
o hele smøren om, hvorfor coronapandemien ikke er et helt dumt tidspunkt at skabe nye vaner eller bryde de gamle uhensigtsmæssige vaner
o svaret på, hvorfor motivation er en nødvendighed i vaneligningen – men ikke er bærende for at skabe og fastholde en ny vane
o fire trin til at skabe de bedste forudsætninger for at tage dine gode coronavaner med videre – altså post corona (ja, hvornår det så end er …).
Og så får du svaret på, om det rent faktisk tager 21 dage at skabe en ny vane, som 259.000 Google-skrøner pt. fortæller os. Niels har et bedre bud.
Så hvis dit FOMO-barometer godt kan klare, at du går glip af ovenstående, så kan du bare lukke dig selv ud J Ellers tryk på play-knappen ↑
Podcasten kogt ned
Som altid deler vi også nogle af de vigtigste pointer med dig, der gerne vil have det på skrift. Men du får altså ikke det hele. For vi vil allerhelst, at du lytter til Henriks sprøde røst og Niels’ kløgtige ord. Det kan du fx gøre lige her på Spotify, iTunes, Stitcher eller Podimo.
Men tilbage til essensen: Du får fire trin, som kan hjælpe dig med at fastholde dine gode vaner – hvad end det er i privaten eller på jobbet.
Trin 1: Find din motivation
Det første, du skal gøre, er at finde motivationen for at skabe eller fastholde din vane. For som Niels afslører i podcasten, så er motivation en utrolig vigtig ingrediens. Hvorfor er din vane vigtig for dig som privatperson eller for dit arbejdsliv? Hvad er den egentlige drivkraft? Her kan du med fordel optage en video, hvor du svarer på spørgsmålene til dit fremtidige jeg. For vi kan med sikkerhed sige, at dit fremtidige jeg ikke er så motiveret, som du er lige nu, hvor du planlægger din nye vane.
Trin 2: Bryd din vane ned til konkret adfærd
Hvad enten du vil være mere forberedt til dine virtuelle møder eller være mere tilstedeværende for dit afkom, så bliver du nødt til at være konkret. Derfor skal du finde en måde at planlægge og skabe de bedste forudsætninger for, at du holder din vane. Det gør du ved at bryde din vane ned til konkret adfærd, som du også lærer på vores uddannelse i adfærdsdesign og på vores teamforløb i adfærdsdesign.
Du kan fx definere, hvad du skal gøre, og hvornår du skal gøre det.
Eksempel 1: Jeg skal hoppe på trampolin med mine børn hver tirsdag og torsdag efter arbejde.
Eksempel 2: Jeg skal forberede tre spørgsmål til mine virtuelle møder hver morgen.
Trin 3: Definer din trigger
Hvis du vil gøre det nemt for dig selv at ’overholde’ din vane, så skal du definere din trigger. Med andre ord: hvilken kontekst sætter gang i din vane? Hvad er det gode stikord – eller det gode tidspunkt for at aktivere den?
Her kan du bruge ’når – så’-reglen, der tvinger dig til at hæfte din vane til en specifik kontekst. Det kunne fx være: Når mit vækkeur ringer, så laver jeg 20 sprællemænd eller Når jeg har børstet tænder, så forbereder jeg mig på dagens møder. Uanset om det er tidsligt eller fysisk, kan reglen hjælpe din hukommelse på rette vej. På denne måde giver du dig selv et (eller flere) stikord, der kan igangsætte din nye vane.
Trin 4: Følg op
Det sidste trin for at skabe de bedste vaneforudsætninger handler om at følge op. Det gør du ved at tracke din vane og progressionen, som du fluekneppefølger din vægt på den årlige juicekur. Opfølgningstrinnet er enormt vigtigt for at holde fast i vanen.
For at hjælpe dit fremtidige jeg, bør du også lave påmindelser om, at du skal huske at udføre din nye vane. Det kan fx være via en online eller fysisk kalender, der minder dig om din vane på det tidspunkt, hvor du har planlagt, at du vil udføre din nye vane. Brug din båndbredde lige nu til at planlægge din nye vane, for den er begrænset i morgen.
Ingen undskyldninger
Det var de fire trin. Så det gør du da bare lige, ikke? Easy peasy. Nu er der ingen undskyldninger for at skabe en ny god og vedvarende vane.
Hvad gør du, når en Facebook-følger skriver, at du er en dum narrøv? Ja, undskyld mit franske. Men det ved Nana Dall en hel del om. Hun har førstehåndserfaringer både som selvstændig konfliktmægler og forfatter til en række bøger om konflikthåndtering i den digitale tidsalder.
Derfor tænkte vi, at hun nok kunne lære os en ting eller tolv om, hvad vi skal gøre, når bølgerne går højt i kommentarfeltet.
Bum! Vi fik ret (hvis vi selv skal sige det). I dagens podcast fortæller Nana nemlig, hvordan du kan trække grundbegreber fra konfliktmæglingsverdenen direkte ind på sociale medier.
Alt det, du kan lære i dagHvis det ikke allerede er indlysende, skal du da lytte med, fordi du får:
- en stribe af praktiske metoder og tilgange til skriftlig konflikthåndtering, som du kan tage i brug, når du skal reagere på en sur emoji eller en CAPSLOCK-kommentar (for husk nu, at du ikke skal pisse tilbage, før du kan gøre det iskoldt)
- en grundig indføring i den konfliktteoretiske baggrund for, hvordan konflikter opstår på sociale medier – og i skriftlig kommunikation i det hele taget. Selvfølgelig krydret med shitstorm-eksempler fra den virkelige verden.
Og så kan du finde ud af, om du er en trykker eller en trækker. Ja, klik du bare på play-knappen ovenover for at finde ud af, hvad det betyder.
Goodiebox (de vigtigste pointer)Vi kan ikke komme udenom, at Nana siger en hel del kloge ting i podcasten. Så vi har samlet de tre vigtigste pointer i en lille skriftlig goodiebox, som du kan åbne lige her.
1) Psykologiske præmisser for skriftlig adfærdFor at forstå dine følgere er det vigtigt, at du forstår, hvad der rent psykologisk ligger bag adfærden på sociale medier. En af de præmisser kalder Nana for ’det unaturlige mod’. På sociale medier har vi en tendens til at være unaturligt modige, fordi vi føler os usynlige. Den følelse opstår på skrift, fordi vi ikke kan se den, vi kommunikerer med. Samtidig er vi mere følsomme overfor, hvad der bliver skrevet til os, fordi vi har en tendens til at opfatte ord hårdere på skrift. Derfor skal du huske – både når du skriver i, og når du læser kommentarsporet – at der er rigtig mange mellemregninger, der går tabt, fordi du og din følger sidder bag en skærm.
2) Retfærdighedens dydHvordan vurderer du, om noget er fair, når tasterne taler for dine følgere? Hvordan skal en dårlig oplevelse eller en klage behandles retfærdigt? Nana præsenterer to grundbegreber, som du skal kende til for at give dine følgere en oplevelse af en fair proces:
1) Processuel oplevelse (måden sagen forløber på)
2) Indholdsmæssig oplevelse (indholdet i sagen)
Når vi håndterer konflikter på sociale medier, tænker mange af os, at følgeren bare gerne vil have ret. Uanset om det handler om en kommafejl på hjemmesiden eller et glemt guldmærke fra Føtex.
Men for at dine følgere skal føle sig retfærdigt behandlet, skal du ikke gå indholdsmæssigt til værks. Tænk i stedet på, hvad du kan gøre i relation til processen. Sørg for, at dine følgere føler sig hørt, kan komme til orde og har indflydelse i konflikthåndteringen.
En klog mand sagde engang ”Retfærdig er den, der vandrer retsindigt, lykkelige hans sønner efter ham”. Glem det, og lyt til Nanas vise ord.
3) Tryk eller træk?Den sidste vigtige pointe handler om to typer af kommunikation inden for mæglingsverdenen, som du skal forholde dig til, når der er optræk til ballade. De hedder noget så mundret som tryk-kommunikation og træk-kommunikation. I podcasten lærer du om begge stilarter og om, hvilke kommunikative kendetegn de hver især har. Tryk-kommunikation handler bl.a. om at komme med forslag, argumentere og forklare. Mens dét at stille spørgsmål, lytte, lave åbninger, skabe visioner og opsummere hører under træk-kommunikation.
De fleste af os har en forkærlighed for tryk-kommunikation. Den slags bruger du fx, når du argumenterer og forklarer, uden at den, du kommunikerer med, har bedt om en forklaring. Og i en konflikt er det ofte mere hensigtsmæssigt at bruge træk-kommunikation: Træd et skridt tilbage, og prøv at finde problemets kerne.
Så var der heller ikke mere unboxing for den 25-øre. Resten må du lytte dig til :)
”Kommer du lyd ind i dine ører, så kan selv mænd multitaske”. Sådan lyder ordene fra dagens podcastgæst.
For i dag bringer vi en podcast om at podcaste. Den er til dig, der måske i længere tid har overvejet at starte en podcast – eller dig, der måske allerede driver en podcast, men som godt kunne bruge et staldtip eller to.
Til den helt grå og garvede podcast-type, kan vi anbefale, at du lytter til vores tidligere episode: #45: Branding på lyd: Sådan får du succes med din podcast.
Og hvem er så denne podcastgæst bag det indledende statement, tænker du nok? Det skal vi fortælle dig. Vi har inviteret en af dansk podcastings grand old men i studiet. Vores gæst har podcastet siden 00’erne (altså før det blev cool). For med 700.000 podcast-downloads med i bagagen er den garvede marketing-guru og podcast-nørd Ib Potter den helt rette mand til at give et lynkursus i podcast-disciplinen.
Du får 3 gevinster ved at lytte til podcasten- Du får alle ’hvorfor skal man podcaste’-argumenterne serveret direkte i din øresnegl. Bl.a. hvordan det kan være med til at skabe og etablere et personligt brand eller styrke dig eller din virksomheds position som ekspert eller thought leader.
- Du bliver trin for trin guidet gennem podcast-processen – både fra det strategiske, tekniske og lavpraktiske hjørne.
- Du kan begynde at podcaste liiige efter, du har hørt podcasten til ende (disclaimer: det kræver blot en telefon).
Så … hvad venter du på? Play-knappen er lige deroppe ↑
39 minutters lynkursus på skriftKan du ikke overskue at lytte til en podcast – eller er du bare mere til det skrevne ord? Det kan også være, du bare har brug for at få genopfrisket et par pointer? Dig har vi selvfølgelig også tænkt på.
Vi har samlet de vigtigste pointer fra hele lydbaduljen. Dem kan du bruge som en blød rettesnor, når du skal i gang med at podcaste. De kommer her:
Forbered det rette udstyr og settingNår man skal i gang med podcasting, er der både noget, man skal tænke godt over – og udstyr man bør anskaffe sig. Men er du ikke klar til at investere i det store podcast-setup? Og har du heller ikke lyst til at gå ud og booke et lydstudie som det allerførste? Så er der tre ting, der er vigtige at have ved hånden:
- En god mikrofon, der kan optage din sprøde stemme. Det siger lidt sig selv.
- Et stykke optagelses- og redigerings-software på en computer. A hva’ for noget? Hold den tanke – vi kommer til det lidt længere nede.
- Fysiske rammer, der giver god lyd – jo mere bamsebløde omgivelser, jo bedre. Alternativt kan du bare tage en dyne over hovedet.
Ingen podcast uden indhold. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at du har et koncept, som dit indhold kan navigere efter. Spørg dig selv:
- Hvad er formålet med min podcast, og hvem er min målgruppe?
- Hvilket format vil fungere bedst? Vært og gæst? Vært og vært? Eller noget tredje?
- Hvilken ramme skal podcasten følge? Og hvad med intro og outtro – og var der nogen, der sagde jingle?
Hør fx hvordan Ib har opbygget sit koncept i PotterCut, og hvordan han sikrer genkendeligled, tryghed og indikation [14:52].
Sørg for en god rollefordelingBag hver en podcast gemmer sig roller og opgaver, som skal sikre, at podcasten bringes til live. Det giver lidt sig selv, at der er en, der skal have styr på indholdet og evne at formidle det på lyd. Men den helt store pukkel ligger i efterbehandlingen af optagelsen – og hold lige fast, selvom det bliver liiiidt nørdet. Her taler vi det tekniske ansvar og det pernittengryn-klippearbejde, som sikrer at lydbidderne fra optagelsen bliver til en vaskeægte podcast.
Hvis du selv har mod på at tage den kasket på, findes der en masse tilgængelige redigeringssoftware, som har nogle ret seje navne: Audacity, Hindenburg, Garageband.
Brug (rigtig meget) tid på at markedsføreFaktisk, så siger Ib, at man bør bruge halvdelen af tiden på at lave selve podcasten – og den anden halvdel af tiden på at pushe det via online kanaler. Det kunne eksempelvis være på website, e-mail og sociale medier. Alt efter hvilken målgruppe, du vil nå ud til.
På den måde, kan du sende din episode ud i verden på bedst mulig vis. Og hvem vil ikke gerne det?
Godter fra podcasterenDet var så nøglepointerne (ja ja, i overskriftsform vel at mærke). Til dig, der bare ikke kan få nok … du kan være helt rolig. For vi har nemlig fået en række links fra Ib, som kan hjælpe dig med at komme i gang:
- Endnu en skarp podcastguide: https://www.smartpassiveincome.com/guide/start-podcast-pats-complete-step-step-podcasting-tutorial/
- En rigtig nørdet oversigt over podcast-udstyr – vi snakker mikrofoner, optagelsesudstyr og redigeringssoftware: http://pottercut.dk/udstyr/
- Et must have-lydprogram der sørger for, at din podcast har en sprød lyd: https://auphonic.com/
Og så kan du også allerede nu sætte Ibs egen podcast PotterCut i podcastkøen, efter du har lyttet denne episode af bro fm til ende.
Tænker du nogensinde ”Hvad er det, der går galt i det her samarbejde?”.
Hvad der lige præcis går galt, ved vi ikke. Men vi kan muligvis give dig nogle redskaber til at forstå udfordringen.
I denne episode i bro fm samler vi nemlig tråden op fra sidst. Vi har endnu engang sat vores gode kollega, Christina, i den varme podcast-stol for at forstå, hvordan vores forskellige profiler både kan arbejde for og imod os på jobbet.
Har du ikke lyttet til episode #50 endnu? Så hør den først, og få de bedste forudsætninger for at gribe pointerne i denne episode.
I denne episode dykker vi ned i de sidste to præferencepar i MBTI-værktøjet – også kaldet:
· Thinking over for Feeling
· Judging over for Perceiving
Når du har lyttet til episoden, kan du måske bedre forstå, hvorfor din kollega fra IT tripper for at komme videre i mødet, når du fortæller om dit nye sommerhusprojekt. Eller hvorfor din kæreste – for at trække pointerne ind i privaten – insisterer på at planlægge og koordinere restaurantbesøg på jeres ferie, når du egentlig bare gerne vil slentre rundt og gribe de muligheder, der spontant viser sig.
Få en forsmag på episodens indhold her ↓
Anders og Birte-eventyret fortsætter
Endnu engang hiver vi Anders og Birte på banen som vores eksempelboksebolde. Et umage par, der mildest talt er hinandens modsætninger.
Birte har fokus på sagen. Anders er relations-orienteret. Birte kan godt lide at planlægge og er typen, der får et kick af at sætte flueben. Anders er fleksibel og spontan – og så dyrker han især den her lad os se hvad der sker-mentalitet.
Klik på play-knappen, og lær, hvordan Anders og Birtes forskelligheder:
· kan resultere i rigtig mange sammenstød og misforståelser – og på samme tid kan være grobund for et utroligt givende samarbejde.
· kan give indspark til, hvordan du skal forstå din kollegas måde at træffe beslutninger på.
Hør også, hvordan det går på Anders og Birtes forlængede weekend i Rom (ja, de er simpelthen så gode kollegaer, at de nu tager på ferie sammen).
Men er den ged så barberet?
Du er måske en af dem, som allerede har taget et utal af personprofiler gennem tiden. Og du har måske ovenikøbet også reflekteret over, hvad profilerne konkret betyder for dig og dit samarbejde med kollegaer.
Men det betyder ikke, at geden er barberet ned til det bare, lyserøde skind. Faktisk har den knapt nok fået studset uld-lokkerne. Med andre ord: dit arbejde må altså ikke stoppe her.
Som Christina siger: ”Se personprofilen som et kærligt indspark til at blive klogere på dig selv, og brug det som et referencepunkt for udvikling.”
”Hvorfor sagde jeg dog det?”
Har du nogensinde deltaget i et møde? Sandsynligvis. Så har du sikkert også tænkt en af disse to tanker efterfølgende:
1. Hvorfor sagde jeg dog også dét der om [indsæt emne, hvor din indre frisk-fyr fik lige lovlig meget taletid]?
2. Hvorfor sagde jeg dog ikke noget om [indsæt emne, hvor du aldrig fik markeret dit synspunkt]?
Det vil faktisk ikke undre mig, hvis du tænker en af ovenstående tanker sådan ca. hver gang, du har været til møde. Og hvis du aldrig har tænkt i en af disse retninger, er det måske tid til lidt selvrefleksion.
Den chokerende informationSidder du ned? Ok, her kommer et chok (spoiler alert: du får slet ikke et chok): Det handler om personlighed. Mennesker er forskellige.
Du får lige et øjeblik til at absorbere denne rystende information.
”Forskellige hvordan?” kunne du måske fristes til at spørge, sådan lidt retorisk. Det er dette hvordan, du kan blive klogere på ved at lytte til Christina Hendels vise ord i dagens episode af bro fm.
Lyt her: [link til episode]
Glæd dig til at møde dig selvChristina deler ud af sin erfaring og viden, når hun fortæller dig og mig, hvorfor vi altid clasher med den samme kollega, ven eller bekendte. Og hun hjælper også med, hvad du kan gøre for at håndtere det bedre.
Det hele tager afsæt i det Carl Jung-baserede profilværktøj Meyers Briggs Type Indicator, eller bare MBTI i konsulentmunde. Du får et indblik i en verden af personligheder og præferencer. Det er grovkornet og dejlig overskueligt. Serveret på ca. 40 minutter – lige til dig.
Og Christina skal nok hjælpe dig med dine forbehold overfor profilværktøjer. For selvfølgelig har du dem, og det gør du også klogt i.
Lær med Anders og BirtheAnders kan godt lide lange møder. Birthe kan godt lide korte møder. Anders vil gerne i gang med mødet nu og her. Birthe vil gerne lige forberede sig lidt, så tiden bliver udnyttet bedst muligt.
Og sådan hygger Anders og Birthe sig med deres forskellige præferencer.
Vi har opfundet Anders og Birthe til udsendelsen. Det er dine to eksempelboksebolde, som hjælper dig til at lære, at du skal:
· være grundlæggende nysgerrig på dig selv
· identificere dine og dine kollegaers præferencer og tale om, hvilken adfærd der hjælper eller udfordrer jeres samarbejde
· turde trække tempoet ud engang i mellem, så du kan gennemføre de to ovenstående punkter.
I denne udgave af bro fm slår vi muligvis den gode karma ihjel. Vi tager nemlig kvælertag på den gode, rare og bekvemme følelse, du får, når du synes, at du har lavet et supergodt projekt. Følelsen, der får dig til at nikke selvtilfredst og konkludere: ”Dét her … det gjorde jeg bare skidegodt”.
De skånselsløse karma-killers er vores adfærdseksperter, Catrine og Thomas. De gæster studiet til en snak om test, test og atter test. Lyder det tungt? Måske lidt. Du får alt andet end lige en brutal svingom med det kompetente makkerpar, der efterlader dig lettere rundforvirret, men en hel del klogere.
Catrine og Thomas dissekerer nemlig din gode mavefornemmelse, når du har løst en opgave til ug med kryds og slange. For ofte er den følelse baseret på et falsk grundlag. Et grundlag, der ikke er testet.
Og lige en advarsel på forhånd: episoden er supernørdet – men ganske brugbar. Vi lover at holde dig i hånden hele vejen igennem de 37 minutters nørderi.
Hvorfor skal jeg lytte med?Det skal du fordi, at:
- du før eller siden må indse, at test, test, test er vejen frem, hvis du vil skabe resultater med reel effekt.
- du bliver klogere på, hvordan du kan fjerne de barrierer, der står i vejen for at teste ordenligt.
- du får konkrete eksempler, der trækker nørderiet ned på det lavpraktiske plan.
Så hvis du mangler det sidste, kærlige spark til at komme i gang med at teste, så skal du stoppe med at læse og i stedet trykke på playknappen.
Podcasten i overskrifterHar du ikke lige 37 minutter tilovers i dag, så har vi samlet nogle af de vigtigste pointer her:
- Test er et stabilt stillads: Ligesom et stillads skal sættes ordentligt op med de rigtige modulsystemer og låseanordninger, så skal du sørge for at stille de rigtige spørgsmål, når du skal teste din løsning eller dit produkt. Hvis ikke du stiller de rigtige spørgsmål, så vælter test-stilladset sammen.Psst. Hvis du ikke allerede ved det, så har vi faktisk dedikeret et helt modul til test på vores uddannelse i adfærdsdesign. Her lærer du, hvordan du udvælger den rigtige test til en udfordring – og hvilke spørgsmål du skal stille.
- Mere test, mindre mavefornemmelse: Du skal stoppe med at følge din mavefornemmelse og starte med at teste. Sådan lyder opråbet i dagens podcast. For en af gevinsterne ved at teste er, at du kan få svar på, om der er en reel sammenhæng mellem din indsats og den effekt, du ser. Det betyder, at du kan afdække om en effekt rent faktisk er skabt af din indsats – og ikke fordi vinden har blæst en anden retning. Har du brug for en simpel guide til at teste dig til en bedre forretning, kan du finde en del guldmønter her.
- Information, kompetencer og motivation: Det er de tre centrale barrierer, vi ofte ser, når vi kigger på, hvad der står i vejen for at teste. Enten ved du ikke nok om at teste (informationsproblem), eller også kan du ikke finde ud af det (kompetenceproblem). En tredje mulighed er, at du simpelthen bare ikke rigtig gider (motivationsproblem).
Hvis du har brug for alle mellemregningerne, så lyt til hele podcasten.
”Og de levede lykkeligt til deres dages ende.”
Du kender den klassiske outtro, der markerer slutningen på et godt eventyr.
Men eventyret er blot en af genrerne i den ældgamle historiefortællertradition. I dagens podcast genopliver vi fortællerkunsten og bevæger os over i den moderne disciplin: Storytelling.
Storytelling en helt særlig type kommunikation og budskabsformidling. Så særlig, at vi tilegner den sin helt egen podcastepisode, hvor vi kaster disciplinen under lup – og gransker den fra det høje, strategiske helikopterperspektiv og helt ned i det mørke maskinrum.
Og til at hjælpe os med genoplivningen har vi inviteret Thomas Rydahl i studiet. Han er nemlig en vaskeægte bestsellerforfatter, og han inviterer dig med ind i forfatterens skrivehjørne.
Hvad får du ud af at lytte til episoden?Der er 3 gode grunde til, at du skal investere 43 minutter af dit liv på at lytte til denne podcast:
FOR DET FØRSTE …
… besvarer Thomas storytellingens tre vigtigste hv-spørgsmål: Hvad er storytelling (og hvad er en fortælling)? Hvad skal du med den? Og hvordan storytell’er du egentlig?
FOR DET ANDET …
… dykker vi ned i den kommercielle side af storytelling. For hvordan kan en organisation bruge storytelling strategisk? Det giver Thomas sit svar på – og så har han også taget et par eksempler med på gode og mindre gode virksomhedsfortællinger.
FOR DET TREDJE …
… får du en række værktøjer til at gå ud og arbejde med storytelling lige nu. Hvis vi skal afsløre nogle af dem, så glæd dig til at lære The Hollywood Method, hjemme-ude-hjemme-finten og opskriften på Storyshowing.
For de travle: podcasten i overskrifterHar du kun tid til den korte overskriftsversion? Så skidt da. Men tag lige og giv podcasten et lyt senere så:
#1 Storytelling er et fixDu er en god storytell’er, når din historie gør noget ved din modtager som menneske. Du kender det sikkert selv. Du ved, den suppevarme følelse du får i maven, når den grimme ælling vokser sig til en majestætisk svane i det klassiske H.C. Andersen-eventyr.
For storytelling aktiverer modtagernes følelsesregister og forestillingsevne, og når det er rigtig godt, formår det faktisk at skabe oxytocin – et stof vores hjerne udskiller. Det er det, der gør, at du er villig til at bruge 10, 20, måske 30 timer på at læse en bog. Og det er det samme, der får dig til at tænke ”bare liiiige et afsnit mere”, når du er godt i gang med en ny Netflix-serie. Storytelling er et fix.
#2 Show it, don’t tell it”De færreste benytter sig reelt af storytelling i deres kommunikation.” Sådan lyder dommen fem minutter og 47 sekunder inde i dagens podcast. Mange organisationer har en tendens til at fortælle om alle deres gode intentioner – men formår ikke at vise det i praksis. Derfor giver Thomas en kærlig opsang til alle organisationer: Din kernefortælling må ikke være en hul skal, for ellers bliver det en ufuldstændig fortælling.
Derfor skal du som organisation ud og identificere alle de små historier, der florerer i alle medarbejderled. Og det gælder også de eksterne historier, fx ude hos kunderne eller hos leverandørerne. Hvis du fortæller noget, skal du også kunne vise det.
I en tidligere podcast-episode kan du også høre mere om kernefortællingens betydning.
#3 Lille spejl i hjernen dér
På en eller anden sær måde forbinder storytelling mennesker. Som afsender kan du skabe en så umiddelbar intimitet med modtageren, så vedkommende nærmest føler, at hun eller han er i skoene på den person, du skriver om. Thomas kalder også denne ud af kroppen-oplevelse for en avatar-oplevelse. I forskningens verden kaldes det for spejlneuroner, og det gør, at vi kan genkende de følelser, vi får beskrevet. Helt konkret, så spejler hjernen andres adfærd.
Derfor kan det være en vigtig teknik at sørge for, at din modtager kan spejle sig i den adfærd, du beskriver – og det er i alt fra de historier, du fortæller dine kolleger, men også i de narrativer, virksomheder fortæller gennem præsentationer, taler og kvartalsrapporter.
Og så får du heller ikke mere for den 25-øre. Du kan lytte dig til resten, ka’ du.
Var du med i London for nylig, da Behavioural Exchange 2019 var på programmet? Nej? Så er det dejligt, at du har banet dig vej frem til denne podcast. Vores seniorkonsulent Anne og adfærdsøkonom Thomas har nemlig været med på den store konference, hvor de tunge drenge fra adfærdsforskning i ind- og udland også var mødt op. I podcasten kan du høre Anne og Thomas’ vigtigste takeaways.
Hvorfor skal jeg lytte med?
Det skal du fordi:
· din FOMO slet ikke kan bære, at du ikke var en af dem, der fik en billet til BX19.
· du gerne vil vide, hvorfor adfærdsvidenskaben er på vej til at blive en græsk dyd – ligesom matematikken. Intet mindre.
· du får en mini-lydreportage af BX19, som du trygt føres igennem af søde bro-mennesker.
Så læn dig godt tilbage, tryk på play, og nyd serveringen af to dages lækkert indhold på under en halv time.
Har du hørt om Jan Hellesøe? Du ved … ham, der får folk til at købe blå paraplyer, uden de helt ved hvorfor. Han arbejder med en lidt anden slags adfærdsdesign, end den vi arbejder med hver dag her i bro. Han kan få tanker til at forsvinde. Og han kan få tanker til at dukke op.
Han er kendt som manipulator. Et ord, der lyder både intrigant og lidt Machiavelli-agtigt. Manipulator.
I denne episode kan du høre, hvordan han rykker ved vores adfærd. Et emne, Jan har beskæftiget sig med, siden han var 14 år gammel.
I dagens episode kommer vi omkring tre nøgleemner:
- Ordet ’manipulation’
- Menneskets positive natur
- Måden vi taler på
”Det hele handler om fokus, fandt jeg ud af”, siger Jan i denne episode. Så fokusér bare al din energi på podcasten, og smut ind og hør dagens episode.
Take aways fra episode #46Du får også lige den helt grove opsummering af episoden. En smutvej til al den gode viden, podcasten indeholder:
Take away 1: Ordet manipulation er neutralt
Manipulation har en negativ klang. Men det behøver det slet ikke have. Der findes positiv og negativ manipulation.
Manipulation er egentlig bare at påvirke adfærd. Og det kan du både gøre mod det bedre og mod det værre.
Vi manipulerer alle sammen hele tiden. Vi tænker bare ikke over det. For eksempel når vi interagerer med andre mennesker i supermarkedet ved at sende et lille smil for at komme foran i køen.
I den lidt farligere ende er det lykkedes Jan Hellesøe at få en venlig ung mand til at skyde et andet menneske. Med løst krudt, bevares. Så manipulation kan godt bruges til at få onde handlinger frem i os.
Take away 2: Vi har altid en positiv starttanke
Jan er også terapeut. Han har haft mennesker med forskellige adfærdsproblemer; spiseforstyrrelser, rygning, alkoholmisbrug etc. De fører alle tilbage til det samme: Starttanken i alt det vi gør, er altid positiv (for os selv).
Hvad betyder det? Jan er kommet frem til, at så godt som ingen handlinger er tænkt som onde. Alle vores handlinger er styret af, hvad vi selv mener, er godt. Det kan du jo glæde dig over, næste gang du bliver sprunget over i køen. Handlingen havde – tro det eller ej – et positivt afsæt.
Når du forstår en persons positive afsæt, kan du arbejde ud fra det. Tag udgangspunkt i personens egen udgave af en positiv verden, og ryk adfærd ud fra det.
Den rare unge mand, der skød, troede selv, at han var med til at redde verden. At redde verden er vel en god ting. Ikke?
Take away 3: Sprog dikterer adfærd
I sit arbejde som hypnotisør er Jan blevet særligt bevidst om sprog. Det er ikke nyt, at sprog er vigtigt, hvis man vil have folk til at gøre noget. Spørg bare Martin Luther King. Det nye er, at Jan mener, at vi bør fjerne en del ord helt fra vores sprog. Hvilke ord? Her er Jans bud:
- Jo
- Faktisk
- Men
- Bare
- Ikke
Listen er ikke udtømmende. Men pointen er, at du skal undgå ord, der kan have en negativ klang. Ord, der trækker fra, indikerer forbehold.
Jan har et ret simpelt tip til dig, hvis du gerne vil følge hans sprogtip: Læs gamle mails systematisk igennem. Det skal være mails, du ikke kan huske. Når du læser, så registrér, hvordan det virker på dig at ’høre dig selv’ på skrift. Isolér de ord, der har negativ klang. Lav en liste til dig selv, og gå i gang med ikke at bruge dem. Det er faktisk (hovsa) ret svært.
Det er altid en udfordring at komme rigtigt ud med sit budskab. Nogle gange har de, der skal lytte, travlt med alt muligt andet. Andre gange vil dit ethos bare ikke helt følge trop, når du skal udtale dig skarpt og kompetent.
Og så kan du godt føle, at du er løbet tør for dét der særlige smøremiddel, der skaber lydhørhed og opmærksomhed helt ned på de bagerste rækker.
I denne særudgave af bro fm har vi sat komiker og journalist Sebastian Dorset stævne i sofaen til en snak om humor som middel til at nå ud til publikum. Og du får det hele serveret fra scenen på Hotel Cecil, hvor vi i anledning af Podcastfestival 2019 streamede live i sidste uge.
Dårlige far-jokes”Altså. Min far kunne kun to vittigheder, som han på sadistisk vis trak længere og længere ud – og begge vittigheder havde samme pointe. Og så blev jeg voksen og fandt ud af, at der fandtes flere jokes. Og det synes jeg jo var fantastisk.”
Sådan indleder Sebastian Dorset vores bro fm live-session. At det lykkes ham at genfortælle en af de dårlige far-jokes og få latteren til at bruse gennem salen, er en grund i sig selv til at lytte til med. For Sebastian Dorset er lidt af en ordekvilibrist. Og han har lige fra barnsben lært, at humor er et af de mest effektive virkemidler til at nå mennesker og fange deres opmærksomhed.
Pointer og svinkeærinderNår du hører denne podcast, kommer du ind i hovedet på en garvet komiker, der ved, hvordan humor kan bruges til at tage folk i kraven og få dem til at lytte efter. Du skal blot også være beredt på et par befriende svinkeærinder undervejs.
Dorset giver dig bl.a. svar på:
- Hvorfor kvinder er et super uberegneligt publikum
- Hvad Frank Hvam gjorde helt rigtigt i sin EP-valgvideo
- Hvorfor du skal turde give lidt mere af dig selv, når du formidler til andre.
Det hele er pakket ind i knastør ironi og vaskeægte 90’er-humor. Så klik på play-knappen, og lyt med, når bro fm møder journalist og komiker Sebastian Dorset til en snak om humor på Hotel Cecils scene.
Pssst. Der kommer én mere…Liveformatet er nyt for bro fm, og vi er kun lige begyndt. Der kommer nemlig endnu en live-optaget podcast til jer lyttere.
Næste gang handler det om selve podcastmediet under titlen ”Branding på lyd”. Her har vi sendt vores egen podcastvært til en vaskeægte talk med tre garvede mænd, der netop producerer podcasts i Danmark.
Vi lyttes ved.
Velkommen til endnu en episode af bro fm Nørdehjørnet. I dag disker vi op med stort valgtema, krydret med Facebookalgoritmer, emojis og forkromede kampagnestrategier.
Kedeligt, tænker du?
Nej, lover vi.
Det er alt andet end kedeligt, når vi dissekerer tendenser på de sociale medier og ser nærmere på, hvordan de påvirker den valgkamp, vi står midt i lige nu.
Datanørder i studietTil den skalpelskarpe dissektion har bro fm inviteret to kloge hoveder ind i studiet. Thomas Albrechtsen og Cecilie Astrupgaard, der begge kommer fra analysebureauer: Thomas fra Common Consultancy, Cecilie fra Analyse & Tal.
De to analyseeksperter gør en karriere ud af at bruge data fra sociale medier til at skabe større forståelse for det samfund og demokrati, vi lever i. Data, som ofte kan være utilgængelige eller svære at forstå og bearbejde.
Hvad kan jeg blive klog på?Udover dybdegående indsigter i alt fra Facebooks tekniske algoritmer til valgets gennemgående medietrends kan du i denne udgave af bro fm få svar på disse 3 spørgsmål:
- Hvad er der sket med den digitale udvikling siden de seneste folketingsvalg?
- Hvad er junkmedier? Og hvordan kan de påvirke partier, politiske organisationer, bevægelser og ikke mindst vælgere?
- Hvorfor er Radikale Venstres følgere generelt mere kede af det? Mens Liberal Alliances følgere griner meget?
Tryk på play-knappen, og få alle de nørdede nuancer.
Nærhed, nærhed og atter nærhedIngen podcast uden gode råd. Cecilie og Thomas forærer gyldne indsigter og slår ned på de virkemidler, der kan skabe en effektfuld og involverende valgkampagne på sociale medier.
Hvis vi allerede her skal give en lille snas, vil det være nøgleordet nærhed. Det er nemlig langt fra nok, at politikerne er aktivt tilstede på de sociale medier. De skal også være autentiske. Det behøver f.eks. ikke være helt skidt at ligge syg på en valgåbningsdag. Sådan som Mette Frederiksen gjorde det:
Hvordan lærer du at stå helt selvsikkert på en scene – uden manuskript – og formidle dine pointer flydende, formfuldendt og måske ligefrem karismatisk?
Hvordan skaber du en god stemning blandt publikum?
Og hvad er det allerførste, du skal gøre, når du stiller dig op på en scene?
Det svarer freestylerapper Per Vers på i dagens udgave af bro fm.
Den klassiske scene-brøler
Hvis jeg skal tease dig lidt på episodens tema, vil det være med dette budskab: drop selvkritikken og træk vejret, Hr. Klogesen. Der er nemlig både prygl og kærlighed at hente for den moderne foredragsholder. Særligt når snakken falder på manuskripter, selvlærte linjer og tætpakkede powerpoint-slides, falder de tunge indsigter.
”Den klassiske brøler er at gå ind og sige ordret, hvad man har memoriseret (…) Jeg synes, jeg ser en hel del foredragsholdere, der kan så meget, ved så meget, har brugt store dele af deres liv på at blive eksperter i et emne – enten vildt smalt eller enormt bredt. Og det bliver simpelthen komprimeret. Der er simpelthen rigtig meget båndbredde, der bliver komplet svitset af til rigtig mange konferencer og temadage, fordi det hele er så informationstungt.” - Per Vers
Bum. Båndbredden bliver svitset af. Men hvad kan du som foredragsholder gøre for at undgå det? Det diskuterer vi vidt og bredt, når Per Vers kommer i studiet og taler om scenetække og publikumscharme. Blandt andet mener Per Vers, at kun 1/3 del af dit oplæg skal bestå af vigtige, videnstunge pointer. Eller - punchlines - som det hedder indenfor miljøet.
Vi gentager lige: kun 1/3 af dine pointer må være videnstunge.
Hvad resten af tiden skal gå med?
Det kan du finde ud af, hvis du tuner ind på bro fm. Vel mødt.
Hvordan skaber man et godt rum for læring, konstruktiv debat og forandring i en organisation? Svaret er klar ledelse. Og det er en ledelsesstil, som dagens podcastgæst kan identificere sig med.
For i dag har vi besøg af Helle Øbo. Helle er administrerende direktør i AskovFonden.
Med 22 år på bagen som leder i AskovFonden fortæller Helle os om sine ledelseserfaringer og om, hvorfor tilgangen bag klar ledelse er den vigtigste forudsætning for at undgå konflikter med medarbejderne.
Giv mig 3 gode grunde til at lytte medNemt. De kommer her:
- Du lærer, hvordan ledelsesstilen ’klar ledelse’ kan rette op på de dårlige diskussioner, og du får simple teknikker til at styre mod en bedre samtale.
- Du får praktiske indsigter, som ikke kun er vigtige for en leder. De er vigtige for alle, der arbejder sammen med mennesker. Om det er med kunder eller i medarbejderteams (og det er jo immervæk de fleste af os).
- Du får en detaljeret gennemgang af Oplevelseskuben, som er et konkret redskab, du kan bruge til at fremme læringsmiljøet og arbejdsglæden i en organisation. Psst. Hvis du scroller lidt ned, kan du se den i sin rette form :)
Bliv klar med klar ledelse
Klar ledelse handler i bund og grund om, at alle samtaler er lærende. Det handler om, at man både skal inspirere, men også lade sig blive inspireret af sine medarbejdere.
Men hvis vi skal presse de vigtigste hovedbudskaber fra fagtermerne i klar ledelse ned i ultrakorte bulletpoints, så ser de sådan her ud:
- Kend dit bevidste selv: Hvad er det egentlig, der ligger til grund for, at du agerer, som du gør? Ved at være nysgerrig og kende til din egen adfærd og egne antagelser kan du nemmere give plads til andres holdninger.
- Hold den lærende samtale: I alle samtaler, du går ind i, er du optaget af at blive klogere. Og det gør du ved at være observant og blive på egen banehalvdel i de samtaler, du har med dine kollegaer.
- Differentier dig, og undgå sammensmeltning: Når konflikten opstår i en samtale, skal du undgå at sammensmelte dine egne og din kollegas problematiske reaktioner. Løsriv dig i stedet fra konflikten, og differentier dig ved at lytte og være nysgerrig.
Har du brug for lidt mere tid på støttehjulene, før du kaster dig ud i klar ledelse? Så tryk på play, og lad Helle Øbo tage dig hånden i dagens episode på bro fm.
”Vi skal have mennesket tilbage i centrum”. Det er en floskel, vi gør alt i verden for at undgå at sige højt. Men den får alligevel en central plads i den fortælling, vi deler med jer, når vi nu taler om nogle af de tunge samfundstendenser i bro fm.
For aldrig har vi stolet så lidt på vores naboer, politikerne, nyhederne og hinanden. Mange er ensomme og har svært ved at finde ud af, hvor de hører til. Skepsis, mistillid og ensomhed er nogle af de samfundstendenser, man støder på, hvis man dykker ned under overfladen. Det skyldes til dels, at vi bliver mere og mere digitale, og at teknologien udvikler sig lynhurtigt.
Emil har inviteret vores egen Josefine Eliasen i studiet for at suge en god portion dugfrisk viden til sig. Josefine er etnolog og konsulent i bro. Hun deler de tendenser og indsigter, som hun har med hjem i sin trolley efter adskillige intense dage på South by Southwest – eller SXSW om du vil. Hvis du ikke kender SXSW, kan vi fortælle, at det er en kreativ tech-festival med en interaktiv konference. Den bliver afholdt i Austin, Texas, og 420.000 mennesker fra hele verden valfarter til.
Hvorfor skal jeg lytte med?
Det skal du, fordi Josefine fører dig trygt gennem tre oplæg, som giver et indblik i et verdensbillede, hvor digitaliseringen sætter sine spor:
- ‘Belonging’, Brené Brown
- ‘Building Trust in Distrustful Times’, Neil Pasricha & Frank Warren
- ‘7 non-obvious trends changing the future in 2019’, Rohit Bhargava
Du får nogle kvalificerede bud på:
- hvorfor ensomhed er blevet et tema, der er svært at ignorere, når vi taler om digital udvikling
- hvad det helt konkret betyder, når vi taler om, at mennesket skal tilbage i centrum – og hvad det betyder for dine løsninger og designs.
Og som en særlig bonus får du et bud på, hvorfor du skal turde sige: ”Det ved jeg ikke”.
Så tryk på play-knappen, og importér de nyeste indsigter direkte fra Texas – krydret med mundrette citater som: ”Vi vil gerne skabe en bedre verden med den store marmeladepensel”.
Og hvis du bliver revet så meget med, at du vil dykke endnu dybere ned i emnerne, kan du finde mere viden her.
Bøger:
- Non-Obvious 2019: How To Predict Trends And Win The Future, Rohit Bhargava
- Doing Anthropology in Consumer Research, Patricia Sunderland and Rita Denny
- Dare to Lead, Brené Brown
Du kan også høre TED talken: Vulnerability, Brené Brown – en af de mest sete TED talks i verden.
Hvordan lykkes jeg i mit job?
Hvordan får jeg ting til at ske i min organisation?
Hvordan opbygger jeg et tillidsfuldt forhold til min kollega?
I en perfekt verden ville vi servere et svar a la ”følg disse tre punkter ...”. Men vi kan allerede nu afsløre, at der ikke findes nogen trin for trin-guide. For svaret i dag er meget mere komplekst: det er nemlig kultur. Især forståelse for virksomhedskultur.
Det betyder blandt andet, at du godt kan tage og pakke din ’her kommer jeg’-attitude væk, når du begår dig i en organisation. Det betyder også, at der er forskel på, om du skal arbejde med et team i Billund, Singapore eller København. Og så betyder det sjovt nok også, at der er forskel på, hvordan du skal agere, når du arbejder sammen med Lars og med Julie.
For hvis man som leder, kollega eller bare som person skal have sin agenda igennem, så bliver man nødt til at tilpasse sig de mennesker, man interagerer med, og den kontekst, de kommer fra.
Netop det er noget, Kent Thomsen slår et slag for i dagens podcastepisode. For Kent er en person, der har oplevet kulturskifte helt tæt på. Ved at gå fra LEGO – en succesfuld organisation baseret på nordiske værdier – til L'Oréal – en global, franskorienteret og mindst lige så succesfuld organisation – har Kent forstået, hvor meget opmærksomhed dette emne fortjener.
I denne episode af bro fm tager vi derfor et dyk ind i virksomhedskulturens og relationernes sfære til en snak om, hvad der egentlig gør dig til en god leder, en god kollega eller simpelthen bare et godt menneske (den sidste påstand står for redaktionens regning).
3 gode grunde til at lytte medVed at lytte til denne bro fm-episode får du Kent Thomsens personlige og professionelle erfaringer fra de højeste ledelseslag i både LEGO og L’Oréal. Lad os summere op for dig med tre slagkraftige argumenter:
1. Du bliver klogere på, hvordan du afkoder en virksomhedskultur og på, præcis hvor vigtig tillidsfulde relationer er for den.
2. Du hører, hvad viden om værdier, diversitet og sårbarhed – og kombinationen af denne treenighed – betyder for virksomhedskultur.
3. Du kommer i helt urimeligt godt selskab med en gemytlig og gæv jyde, der brænder for sit job og de mennesker, han arbejder sammen med.
Personligt mener vi, at argument nummer 3 burde være nok til at få dig til at trykke play
Og når vi bringer klimaet ind i en podcast, der handler om kommunikation, er det selvfølgelig fordi, at der er en ret central kommunikationspointe at hente. Den kommer vi til om lidt.
Hvad kombinationen af kommunikation og klima kan lære k-folkEt markant flertal af os ved, at vi skal bekymre os på klimaets vegne. Men ved vi egentlig helt hvorfor? Vi har nok opfanget, at når der bliver talt om klimaforandringer, så er det noget med temperaturstigninger, drivhusgasser og en masse forskere, der drøner rundt oppe på indlandsisen og kigger på noget gammel is.
Men detaljerne og nuancerne er altså lidt sværere lige at få med også. For komplicerede emner – som for eksempel klimaet - er bare notorisk svære at kommunikere tydeligt om.
Det er simpelthen svært for almindelige mennesker at forstå, hvad der egentlig foregår. Og det stiller ret store krav til formidlingen. Ja, dér var den. Kommunikationspointen. Og det er netop den pointe, der sætter rammerne for dagens podcast.
I dag har vi besøg af den prisvindende klimaforsker Sebastian Mernild. Han sætter ikke bare den internationale dagsorden med sin forskning i klimaforandringer. Han formår også at fortælle og formidle, hvad han når frem til, så den brede befolkning i Danmark faktisk forstår det.
Så hvorfor skal du lytte med?Som Sebastian siger det: Folk kan kun gøre ting anerledes og træffe nye beslutninger, hvis de får viden om det. Så den viden vil vi gerne servere for dig i dagens podcast, så du kan blive bedre til at formidle – og samtidig lære en hulens masse om vores verdens klimatilstand.
Her kommer alle argumenterne i en overskuelig bullets-pakke:
- Du lærer hvordan man skal kommunikere ud til den brede befolkning, så Hr. og Fru Danmark kan være med, når du prædiker om dit fag
- Du får eksempler på virkelig komplicerede pointer, og hvordan man oversætter dem til spiselige forklaringer
- Du hører om, hvilke kanaler Sebastian bruger, hvorfor de fungerer for en fagmand som ham, og hvordan han tilpasser sin vinkling alt efter mediet.
Bonus-bullet: Og så lærer du mindst to tekniske klimatermer, og hvad de betyder på helt almindelig menneskesprog (vi kan afsløre at ’out of balance’ og ’tipping point’ slås om word of the day-titlen i bro lige pt).
De 3 vigtigste kommunikationspointer
1. Regn med at folk ikke fatter en brik
Folk er jo ikke dumme. Det er bare dig der helt urimeligt klog. Så hvis du skal have alle med på vognen må du først lige hoppe ned fra den, og så gøre dig umage med nænsomt at hjælpe folk med om bord i al din gode, faglige viden.
Tag de generelle tendenser og de helt store linjer, og træk dem så ned på et fælles niveau. Gør det abstrakte til noget, der er relevant, enkelt og banalt for din målgruppe. Brug fx den klassiske kommunikationstragt eller abstraktionsstien før du kommunikerer til din målgruppe.
2. Få budskabet frem først
Overskriften siger vist sig selv. Når man som Sebastian optræder på forskellige medier, hvor man kan være i luften i alt fra 30 sekunder og derover, er det vigtigt, at budskabet og konklusionerne kommer frem som det første. Derefter kommer perspektiveringerne. Og til sidst kan du så krydre det med de lidt mere komplekse pointer.
3. Listen and learn
Tag en masse noter når de dygtige folk taler, skriver eller hvad de nu gør, for at formidle et lidt sværere emne. Vær ikke bleg for at kopiere nogen, der formår at gøre det godt.
Så find notesblokken og din skarpeste pen frem, og tryk på play-knappen længere oppe.
Om du er Henrik Marstal eller misogyn – eller bare midt i mellem som alle os andre, så synes vi, du skal lytte med, når Helle afliver fire myter om kvindelige iværksættere.
Få også eksempler fra Helles eget iværksætterliv, og hør hvorfor der er brug for at tale om kvinder i iværksætterbranchen ved spisebordet.
Og så giver hun 4 karriereråd med på vejen, som hun ville ønske, hun selv havde fået, da hun startede bro for godt og vel 20 år siden.
De 4 myter, der snart skal dø
Som en lille teaser får du her et sneakpeak på de 4 myter om kvinder og iværksætteri, som Helle slagter i dagens podcastepisode:
Myte #1: Iværksætter er nørdede mænd, der sidder i en kælder, lugter af sved og opfinder ting, mens de spiser McD.
Myte #2: Succes er lig med en opfindelse til 100 mio. kr.
Myte #3: Familieliv og iværksætteri kan ikke gå hånd i hånd.
Myte #4: Det entreprenante liv byder på en gigantisk proces og virksomhedsdrift indtil man er gammel og grå.
Er du klar til at høre de fire myter blive aflivet live i bro fm? Så hop op og klik på play.
Links til mere spændende læsning
Du skal selvfølgelig ikke snydes for Helles oprindelige kronik i Børsen, som denne podcast er inspireret af. Den kan du læse her.
(Kronikken kan være gemt bag en betalingsmur)
Disse spørgsmål får du svar på i denne 35. podcastepisode fra bro fm. Vi har inviteret Filip Engel, der er Senior Director i Ørsted, ind i studiet til at gøre os klogere på Ørsteds nye fortælling, og hvilke fordele og udfordringer den indebærer.
Vi vil ikke afsløre alt for meget om, hvad formålet med den nye fortælling [*host* grøn *host* energi*] er, men i stedet henlede dig til de 3 grunde til at lytte med.
Hvorfor skal du lytte med?
Fordi der deles guldkorn ud fra den hemmelige slikskuffe, når vi bl.a. får at vide af Filip, hvorfor det er vigtigt at gentage dit budskab igen og igen. Derudover vil du heller ikke gå glip af:
- hvorfor man som virksomhed ikke bare bør tale om sig selv
- hvordan man får ledelsen i virksomheden med på idéen om rebranding
- hvilke lavpraktiske ting man ikke må undervurdere, når man ruller sin nye fortælling ud
Med andre ord så er der masser af både interessant, lærerig og sjov viden at hente ved at lytte til denne podcast. Du skal blot trykke på play-knappen længere oppe.
De 3 vigtigste pointer på under 5 minutter
Hvis du ikke har tid til at høre hele podcasten, men gerne vil have de 3 vigtigste pointer, hjælper vi dig på vej. For dem skal du selvfølgelig ikke misse, når nu du kan få dem serveret i snackportioner her:
1. Hav et tydelig formålGør det helt klart, hvad din virksomheds branding skal være. Hvad er centralt, helt-ind-i-kernen vigtigt for jer?
Dette indlejrede formål må meget gerne være noget, der er større end jer selv. Så kan kunderne identificere sig med det og sætte jer på landkortet som en virksomhed med en konkret holdning i hjertet.
Og for netop Ørsted så udspringer deres formål i at være frontrunner for grøn energi.
2. Gentag dit budskabDin nye fortælling og budskab skal gentages. Gentagelse på gentagelse på gentagelse. Lige til du selv brækker dig over det. Og så lidt mere. Og så gentages igen. Gentagelse.
Selvom det virker banalt, vil der altid være nogen, der endnu ikke har hørt dit budskab. Derfor er gentagelse altafgørende for at komme ordentligt ud til målgruppen.
Til de, der har hørt budskabet i første omgang, anden omgang og tredje omgang, er gentagelse også vigtigt. Jo flere gange, budskabet kommer ud, desto tydeligere etableres det. Du indprenter dig på modtagerens nethinde ved at bruge det samme budskab på en konsekvent måde.
3. ”Show it, don’t tell it”Når du skal have ledelsen med på vognen til ny branding af virksomhedens formål, skal du have is i maven. Det kræver mod og forberedelse.
Det er vigtigt at forberede en løsning, ikke et forslag – men noget konkret.
Vis vejen; den nye retning, du anbefaler. Vis, at andre har gjort noget lignende, og at det virkede for dem. Vis, at du har hjertet med og allerede har søsat testtiltag.
Filip fortæller, at i en kæmpe rebranding, som Ørsted har gennemgået, skal du også huske, at hjertet internt i virksomheden skal være med. Arbejdet kan ikke alt sammen udliciteres til et konsulenthus. For medarbejderne er en del af essensen og en vigtig del af arbejdet med den nye fortælling. Alle skal med på vognen.
Der er selvfølgelig også meget andet, Filip deler ud af spændende pointer, hvis du lytter til podcasten.
Hvornår er ’noget’ egentligt content marketing? Er det fx content marketing, når du poster noget fra din Facebookside?
Hvis der findes regler for det, så får du dem serveret i dag.
Du får i hvert fald en grundig indføring i strategien bag content marketing og de vigtigste do’s & dont’s i dagens podcastepisode.
Og denne gang har vi besøg af et velkendt ansigt. Eller rettere: en velkendt stemme. Nemlig vores tidligere kollega og forhenværende vært i bro fm med 33 podcastepisoder i patronbæltet – jep, den folkekære Henrik Hillestrøm.
Dit content må ikke være tilfældigt. Derfor skal du lave en contentplan, der kan indeholde bl.a. emner om, hvad der er aktuelt lige nu, eller hvilke spørgsmål dine kunder stiller.
Henrik bliver i episoden præsenteret som selveste ’Content-Kongen’, og i bro tør vi godt sige, at det er en titel han kan leve op til. For Kong Henrik har nemlig mere end 10 år på bagen med content marketing.
Og Henriks viden, erfaring og kompetencer, deler han generøst ud af, hvis du trykker på play-knappen lidt længere oppe.
Hvorfor skal du lytte med?
Det skal du gøre, fordi du ikke kan lade være. Og selvfølgelig, fordi du lærer, hvordan god content marketing:
- skaber en relation til din målgruppe og/eller til potentielle målgrupper
- etablerer dit brand som en slags ekspert i det område, du opererer i
- opbygger din position på markedet og giver dig indflydelse.
Vi ved, at det er en bred disciplin. Så derfor tager vi dig igennem de vigtigste pointer og takeaways inden for content marketing – underbygget af konkrete eksempler på, hvordan det helt reelt fungerer i praksis.
Med andre ord så lærer du de specifikke trin, der kan selvantænde en potent content marketingstrategi, som i sidste ende kan tilfredsstille din målgruppes behov og måske endda også tiltrække andre målgrupper.
Er det dig, der står for jeres virksomhedsprofil på LinkedIn?
Sådan spurgte vi for nylig følgerne på vores Facebook- og LinkedIn-sider. Vi havde nemlig inviteret Morten Vium med i vores podcast, og hvis du bare er det mindste interesseret i LinkedIn som kommunikationskanal, så er du med statsgaranti stødt på hans navn.
Morten er en af de klogeste og mest profilerede LinkedIn-eksperter, vi har herhjemme i svanedammen.
Og da mange af vores kunder, følgere og venner arbejder professionelt med LinkedIn, tænkte vi, at vi ville give dem en lækker skefuld af karamelliserede tips og tricks til at få mest muligt ud af anstrengelserne. Og vi lover, at der er masser at komme efter, hvis du lytter med.
Lyt med det sammeVi bebrejder dig ikke, hvis du vil til sagen og ikke gider al den smalltalk. Bare tryk på play.
Hvad er det, du skal lytte til?Lad os bare være ærlige: Det er den hidtil længste episode af bro fm, der venter dig her. Hver gang Morten Vium åbner munden, falder der så meget brugbar viden ud af den, at man ikke nænner at bede ham om at stoppe. Og som bekendt er podcastens vært, vores egen Henrik Hillestrøm, heller ikke bleg for at byde ind, når snakken falder på content marketing.
Så det er to ivrige, men også kloge snakkehoveder, der præger episodens 80 minutter. Men de spilder ikke mange sekunder undervejs på ligegyldige høfligheder og dårlige jokes (okay, et par stykker bliver det til).
Det får du med ekspertguidenEpisoden er vores ekspertguide til din virksomheds LinkedIn-side. Den svarer på vigtige spørgsmål som:
- Hvorfor er det i det hele taget relevant for organisationer at være på LinkedIn?
- Hvordan skaber man professionelle relationer på LinkedIn (i stedet for blot at connecte)?
- Hvordan laver du en strategi og lægger en plan for jeres LinkedIn-side?
Her diskuterer Morten og Henrik nogle af de spørgsmål, man bør afklare, inden man kaster sig ud i LinkedIn-eventyret: Hvorfor overhovedet bruge Linkedin? Hvilket indhold kan og bør man lave? Hvem skal have hovedansvaret? Hvilke historier kan man fortælle? Hvem er målgruppen?
- Hvad kendetegner det gode opslag på Linkedin?
Spoiler alert: Det skal støtte op om de målsætninger, man har sat for sin LinkedIn-strategi, det skal engagere og skabe respons, og du bør veksle mellem de fire grundlæggende typer opslag: Tekst, billede, video og links.
- Hvordan finder du de gode historier i organisationen?
Hint: Du skal ikke finde på det hele selv fra din position bag computeren. Let røven, som vores konsulent Frieda Molin ville sige.
- Hvordan får man løftet sit LinkedIn-game til nye højder, når man først er kommet i gang?
- Hvordan kan man bruge medarbejderne som aktive medspillere i virksomhedens LinkedIn-strategi?
Det sidste punkt var der flere, der bragte på bane, da vi opfordrede vores følgere til at stille spørgsmål, vi kunne tage med til Morten. Og med rette. Der er nemlig et meget stort potentiale i at aktivere medarbejdernes personlige profiler. Episoden giver dig gode råd til, hvordan du kan hjælpe dem i gang og på vej.