Hverdags Magi
En podcast med fokus på selvudvikling, spiritualitet og personlig udvikling
I denne episode har jeg haft besøg af skønneste Ellie til en snak omkring åndelighed, personlig og spirituel vækst og udvikling. Ellie er en multipassioneret ildsjæl.
Hun er både yogalærer, doula, numerolog, massør, mentor og har en baggrund som danser og sanger. Hun omfavner hendes mange evner og interesser gennem arbejdet med kvinder, som hun støtter i alle livets faser med det feminine som en grundlæggende bevidsthed på alle planer.
Derudover tilbyder hun til sommer retreats i hendes lille naturskønne paradis ROLIG på Lolland.
Vi kommer blandt andet ind på:
- Balancen mellem maskulin & feminin energi
- Tillid til sine egne processer og cyklus
- Vigtigheden i at sætte grænser
- At slippe destruktive mønstre gennem næring af den feminine energi
- Kreativitet og at omfavne alle ens passioner
Glæd dig til denne vidunderlige kvinde ud, og lad mig endelig høre hvad du tager med dig af indsigter og inspiration fra denne episode
Find Ellie her:
Haps dine freebies via tilmelding af mit nyhedsbrev lige her
Musik & Jingel: Ingefred
Jeg har glædet mig så utrolig meget til at dele dette power interview med dig.
Vidunderlige Leonora Tranberg mødte jeg for lidt over et år siden, da vi begge startede på vores kundalini yoga lærer uddannelse på RaMa Institute på Mallorca, og det er altid en kæmpe fornøjelse og inspiration at følge med i hendes univers og alt den viden hun deler ud af her på de sociale medier (tjek hendes profil ud, venner!)
Lige her: Instagram
I denne episode taler vi omkring hendes kærlighed til astrologien, hendes rejse dertil og den bestemte gren indenfor astrologien som hun arbejder med - på engelsk kaldet ”Evolutionary Astrology”.
Det er her det bliver dybdegående og enormt spændende. For vi er så meget mere end bare vores stjernetegn/soltegn. Her tages der udgangspunkt i sjælens rejse, livsformål, hvor vi kommer fra, hvorfor vi er her og i hvilken retning sjælen ønsker at udvikle sig i. Til støtte for øget bevidsthed og større selvindsigt…
Der venter dig en dybdegående forklaring i denne skønne episode.
Derudover kommer vi også ind på disse emner:
- At slippe kontrollen for at forbinde sig med noget større
- Vores livsmission og hvordan vi kommer dette nærmere
- Den daglige praksis & co-creation
- At stille sig til ”rådighed” for at forene sig med det universelle flow
- Tilliden til at vi bliver vejledt
- Paradigme skiftet (som vi befinder os midt i)
- Og en lille forsmag på den astrologiske vejrudsigt for de kommende år
Glæd dig til at møde denne vidunderlige kvinde og alt det guf hun deler ud af.
Og del endelig dine favorit spots i denne epsiode med mig via Instagram, hvor du kan tagge mig på cathrin.jensen.
Af hjertet tak for at lytte med!
Her finder du Leonora:
Musik / Jingle: Ingefred & Annemethea
I denne virkelig spændende og inspirerende episode, møder jeg vidunderlige Stine Brink til en snak omkring hendes store viden omkring yoga og ayurveda, som er et oldgammelt holistisk sundhedssystem. Stine har mange års erfaring inden for området og ud over at undervise, tilbyder hun også en dybdegående yogauddannelse, kurser og retreats.
Vi kommer blandt andet ind på problematikken omkring den manglende behandling af roden til vores symptomer i den vestlige verden, og hvor vigtigt det er at begynde at implementere et mere holistisk syn på vores ønske på at skabe sundhed, velvære, succes og vitalitet i vores liv.
Derudover også omkring:
- Stines transformerende, intensive og inspirerende rejse
- At turde gå sin egen vej
- Lytte til sin krops signaler
- Tage ansvar over for sig selv
- Troen på noget større og troen på sig selv
- Ensomheden som kan føles intens under vores spirituelle rejse
- At lære sig selv at kende igennem det at begå fejl
Glæd dig til denne vidunderlige episode med Stine, som bærer på så meget viden og visdom på en kærlig, let og nærværende måde.
Her kan du finde hende:
Her finder du mig
Musik/Jingle: Mightelle & Annemethea
I denne episode har jeg været på besøg hos Stine Legarth, som er kvinden bag Hola Luna. Vi får os en skøn snak omkring denne måne dagbog, som hun skabte efter hun under en meditation fik en krystal klar ide (aka download) til den, og straks gik i gang med at omsætte visionen. En vision som viste sig at bringe hende ud på en helt ny og transformerende rejse.
En rejse som åbnede op for den åndelig del af hendes væren og hendes kærlighed til mystikken omkring månen.
I dag er Hola Luna et smukt og kærligt værktøj til refleksion, fordybelse og det at kunne synkronisere sig med månecyklussen.
Vi kommer blandt andet ind på hendes rejse fra at gå fra en lederstilling inden for IT branchen igennem 9 år, til spirituel iværksætter og kreativ selvstændig forretningskvinde plus:
- Det at turde forfølge sit hjertes kald.
- Vigtigheden i nærende, støttende relationer.
- At trodse sin frygt og fortsætte med at handle på sine drømme.
- Lytte til universets evige vejledning
- Forene det feminine med det maskuline, for at skabe en bæredygtig virksomhed.
… og så kommer vi også ind på hende nyfødte projekt ELLA Business consulting, hvor hun støtter kvindelige iværksættere /spirituelle business byggere med at skabe en succesfuld forretning.
Glæd dig til denne vidunderlige samtale med denne powerfulde ildsjæl.
Her finder du Stine:
Her finder du mig:
I denne episode har jeg endnu engang glæden af at præsentere en skøn og sej kvinde. Glæd dig til at møde Camilla, som er stifteren af det holistiske sundhedshus Soulfitness. Dette magiske sted ligger i hjertet af København og tilbyder mental og fysisk sundhed og velvære gennem holdtræning, behandlinger, terapi og events. Et fantastisk sted som i den grad er et besøg værd ♥️
Camilla er en kærlig ildsjæl, som er født til at skabe og hun lader sig ikke stoppe af udfordringer eller forhindringer. En dygtig forretningskvinde, som formår at smelte hendes viden omkring iværksætteri sammen med den spirituelle verden.
Vi snakker om hendes rejse fra starten af drømmen omkring Soulfitness frem til det sted hvor hun står i dag. Derudover kommer vi ind på hendes egne evner som clairvoyant og healer, som har udviklet sig i takt med hun begyndte at åbne op for sin egen spiritualitet og nysgerrighed på den åndelige verden.
GLÆD DIG til denne vidunderlige og inspirerende episode med denne smukke sjæl.
Du kan finde hende her
SKAL DU MED PÅ MIT KOMMENDE ONLINE FORLØB?
Skru op for dit indre lys / 6 ugers online forløb
Early bird slutter den 19. oktober :)
Musik/Jingle: Mightelle & Annemethea
I denne episode er jeg taget på besøg hos denne vidunderlige kvinde.
Zoey Adrianna er clairvoyant & spirituel vejleder og har i de seneste mange år hjulpet hendes klienter med at komme tættere deres hjerter og støttet dem i at genskabe klarhed og retning i deres liv.
Vi taler om hendes inspirerende arbejde, men også rigtig meget omkring hendes rejse hen til det sted hvor hun står i dag. For den har ikke altid været lige til. Vi kommer ind på det at stikke ud som spirituel person. At springe ud i det og og stå ved sine evner, interesser og viden.
Måske du også kender til det?
Vi snakker omkring det at turde hvile i sig selv og det at beskæftige sig med den åndelige verden, uden at lade sig påvirke af andres meninger eller holdninger.
Finde tryghed i at der er en mening med de impulser vi får og den vejledning som universet hele tiden tilbyder os. At være vågen og opmærksom på de mange tegn og den vejledning vi dagligt får og styrke vores intuition ved at blive ved med at sige JA til den. Arbejde med modgangen på en kærlig måde, så vi altid kan komme styrket ud af vores udfordringer.
GLÆD DIG til denne inspirerende snak med denne vidunderlige kvinde!
Du kan finde Zoey lige her:
Musik/Jingle: Maimightelle & Annemethea
12. (English interview begins at 3:00 min / intro is in danish)
In this special (english) episode I have the honour to speak with a dear artist and friend of mine. Anne Geertsen is the woman behind Anelogi – Beautiful and dreamy nordic soul!
Anne is a great musician, pianist, composer and creative soul, and I feel super excited to share this episode with you today. We talk about how and when her interest in music began. How her journey becoming an artist has been and what kind of obstacles she has met through the years.
We talk about trusting your own path. To get to know yourself through your art / expression and finding out what works for you and what doesn’t. In other words, finding your own voice and your own unique way of expression.
At the end of this episode I will share Anne’s new single “Ladies”. It is actually a pre-release, so get ready for some brand new and beautiful tunes from Anelogi.
As always my podcast will start in danish, but you can go directly to the English interview at 3:00 min ;)
Here you can find Anne / Anelogi and her music:
Jingle: Mai Skjødt & Anne Bech Hald
11. I denne episode mødes jeg med Andrea Charter Lund som både er tidligere professionel danser, massør, reiki healer, yoga lærer og SÅ meget mere. Hun er en ægte ildsæl når det drejer sig om selvudvikling og healing.
Derudover er hun snart færdiguddannet doula.
En doula er en fødselshjælper – en kvinde, som er uddannet til at støtte forældre før, under og efter deres barns fødsel. Dette kommer vi også meget mere ind på i denne spændende og inspirerende snak. Jeg elskede at blive klogere på dette emne, og jeg skal SÅ meget have en doula ved min side, den dag jeg skal have børn :)
I løbet af denne episode når vi meget bredt omkring og snakken udvikler sig til et emne vi har til fælles. Healing. At finde sig selv efter en hård periode som udøvende danser. At finde hjem til sig selv igen, mærke sin krop, sine grænser og blive bevidst omkring det vi i årevis er flygtet fra. Netop at lytte, sådan rigtigt…
Andrea brænder for at give hendes viden og erfaring videre og støtte andre med at vende tilbage til deres essens. Skabe balance mellem krop, sjæl og sind.
Hun er enormt dygtig til at mærke efter og tune ind på både sig selv men især de mennesker hun kommer i kontakt med. Hun støtter dig i at respektere og mærke efter hvad du og din krop har brug for - hvad end det er igennem bevægelse, behandling eller doula-arbejdet.
Du kan finde Andrea lige her:
Musik/Jingle: Mai Skjødt og Anne Bech Hald
10. I denne solo episode deler jeg et kraftfuldt redskab med dig, som har hjulpet mig ud af nogle uhensigtsmæssige mønstre og overbevisninger. Jeg fortæller mere omkring hvordan jeg i årenes løb har ændret måden hvorpå jeg ser mig selv og min omverden på, ved at blive bevidst omkring de tanker og overbevisninger jeg vælger at tro på.
At skabe et styrkende mindset som støtter os i at indfri vores potentiale her i livet, og styrke kærligheden og tilliden til os selv og livet igennem det at begynde at mærke efter hvad vores overbevisninger gør ved os rent energi mæssigt.
Vi har et valg. At gå med det der dræner, det vi kender til ELLER begynde at stille spørgsmålstegn ved den måde vi plejer at gøre tingene på, den måde vi plejer at tænke om os selv og livet på...
Mit liv har ændret sig på SÅ mange planer igennem arbejdet med mig selv og ISÆR mit arbejde med mine tankemønstre og overbevisninger. Deri ligger nemlig en kæmpe styrke og kraft, som skaber momentum for varig forandring og transformation.
Musik: Mai Skjødt & Anne Bech Hald
Link til min kommende kvindecirkel
9. I denne episode har jeg besøg af skønneste Christina Sophia, som er kvinden bag Love by Gaia. Et univers af ceremoniel cacao og healing og en platform og et projekt, hvor hun deler hendes viden og kærlighed til denne healende plantemedicin. Vi taler om hendes første møde og efterfølgende rejse med den ceremonielle cacao, som er noget heeelt andet end den cacao / chokolade vi kender til fra supermarkedet.
Vi kommer ind på hvorfor og hvordan cacaoen kan have en støttende og styrkende effekt på vores spirituelle rejse og daglige praksis. Hvordan den kan være med til at connecte os med vores sande natur og på mange måder komme hjem til os selv på igen.
Igennem hendes arbejde med både 1:1 sessioner, cacao ceremonier og retreats deler hun sin viden, kærlige og healende energi. En varm og smuk sjæl jeg havde æren af at have denne samtale med.
Glæd dig til denne vidunderlige episode, og vent ikke for længe med at prøve hendes magiske cacao fra Peru. Jeg selv er kæmpe fan ;)
Her finder du Christina
www.lovebygaia.com
Og her finder du linket til mit kommende 6 ugers online forløb:
Skru op for dit indre lys & løft din energi
Musik: Mai Skjødt & Anne Bech Hald
8. I denne episode taler jeg med Anne Kim Thordsen som er Reiki healer og arbejder med Akasha arkivet. Vi får os en super spændende snak omkring hendes arbejde og den gave der ligger i en session med Akasha Arkivet. Vi kommer ind på emnerne healing, energiarbejde, spiritualitet og vi åbner begge to op for vores kontakt til vores "guider" og energetiske "vejledere".
Hvad er Akasha Arkivet?
Det er et energetisk arkiv eller hukommelse, som indeholder alle sjæles "blueprint" og deres inkarnationer her på jorden. Dvs. sjælens identitet og de opgaver den har valgt at beskæftige sig med i dens inkarnationer på jorden så langt.
Det indeholder både fortid, nutid og fremtidige muligheder.
Fremtidens muligheder bliver formet udfra valg man tager i nuet. Hver eneste lille tanke eller bevægelse, vil omskrive fremtidens sandsynlighed.
Dette arkiv eller hukommelse er tilgængeligt for alle, der ønsker at have et mere bevidst forhold til sin sjæl.
En Akasha arkiv reading er rigtig god til spirituel vejledning og spirituel udvikling.
En reading kan bekræfte ting, som du allerede ved men også komme med ny information og viden.
Der er dog ingen kontakt med afdøde, andre væsener fra andre galaxer, eller at forudsige fremtiden.
Man arbejder på et sjæleligt niveau, og i Akasha arkivet findes der heller ikke lineær tid, som vi kender det her. :)
Det eksisterer udenfor tid og rum, så alt foregår på en måde samtidig. Healer du i nuet, healer du både fortiden og fremtiden. Omstændighederne ændrer sig begge veje.
Jeg glæder mig til at dele denne skønne episode med dig, og til at introducere dig for Anne Kim, hendes visdom og rolige væsen.
Du kan finde, følge og kontakte Anne Kim lige her:
Du kan kontakte mig via min hjemmeside www.cathrinjensen.com
Eller følge med via Instagram
Kram og kærlighed til dig skønne sjæl!
7. I denne episode taler jeg med Sophie Espe, som er kommunikatør, yogalærer og driver podcasten "Jeg er også pårørende". Vi taler om at turde mærke sig selv og vende sin sårbarhed til en sand styrke. At lære at passe på sig selv, så man kan være der for andre. Hun fortæller også om hendes drivkraft bag hendes podcast, hvor hun skaber et talerør for pårørende, som har psykisk sygdom tæt inde på livet.
Jeg er SÅ taknemmelig for denne samtale vi havde!
Her kan du finde Sophie:
Instagram: sophie.espe.yoga & jegerogsaapodcast
Mit kommende 6 ugers online forløb "skru op for dit indre lys & løft din energi"
Musik og jingle af disse fantastiske kvinder: Maj Skjødt & Anne Bech Hald
6. I denne episode kommer jeg ind på hvordan vi midt i krise tider kan vende vores frygt til kærlighed, komme til stede i nuet og minde os selv og hinanden om, at det lys vi venter på oftest starter i os selv. Jeg kommer ind på hvordan vi skruer op for os selv, så vi både kan hjælpe os selv, men især også dem som har mest brug for det.
Musik: Mai Skjødt & Anne Bech Hald
Episode 5. I denne episode deler jeg mine tanker omkring den nuværende tid/situation vi alle sammen står i. Hvordan vi kan vende denne udfordring til personlig og spirituel vækst. Jeg deler mine redskaber til, hvordan du kan centrere dig selv i en uvis tid. At finde ro, tillid og håb så vi igennem det at løfte os selv og hinanden, vil komme styrket igennem en udfordring som denne.
Musik: Maj Skjødt & Anne Bech Hald
4. I denne episode kommer jeg ind på det at turde slippe sin sjæls stemme fri. Turde slippe det der begrænser os i at udtrykke det vi har på hjertet, uanset hvad vi beskæftiger os med. Dette er et afsnit hvor vi vil se nærmere på hvordan vi kan udforske det vores sjæl er kommet for at udtrykke og udleve. Hvordan ville din stemme lyde hvis din sjæl fik 100% lov til at tale igennem dig?
Musik: Mai Skjødt og Anne Bech Hald
3. I denne episode kommer jeg ind på min tilgang til emnet selvkærlighed og selvomsorg og hvorfor spiritualiteten er en vigtig del af dette. Jeg fortæller om, hvordan vi kan begynde at eje vores energi noget mere, dyrke omsorgen og kærligheden til os selv, og dermed åbne mere op for vores intuition og indre visdom.
Musik: Mai Skjødt og Anne Bech Hald
2. I denne episode, sætter jeg ord på mine tanker omkring det at sammenligne sig med andre. Jeg kommer nærmere ind på, hvordan vi vender vores misundelse og jalousi til positivt brændstof og hvad vi kan lærer af dette mønster.
Musik / Jingle: Mai Skjødt og Anne Bech Hald
1. I denne første episode af “Hverdags Magi” åbner jeg op for min personlige rejse. Hvem jeg er, hvad jeg står for og hvilke udfordringer der var med til at føre mig hen til det sted hvor jeg står i dag. Min spirituelle rejse kort fortalt, som en del af flere episoder fyldt med inspiration til støtte for din personlige udvikling.
Musik / Jingle: Mai Skjødt og Anne Bech Hald
I denne episode af ”Hverdags Magi” har jeg æren af at tale med skønneste Carolina som både er vejleder og numerolog.
Her deler hun sine oplevelser, tanker og erfaringer som numerolog og rejsen dertil. Med en baggrund inden for modebranchen, ernæring og sundhed, biologisk medicin og en uddannelse som yoga lærer, har hun gennem årene samlet en masse spændende viden til sig, som også gør at hun i dag formidler numerologien og spirituel vejledning på en meget jordnær måde.
I denne episode kommer vi blandt andet ind på
- Hvad numerologi er
- At turde gå med det der kalder på os
- Slippe den bagage som ikke er vores
- At komme tættere ens livsformål
- Hvilken betydning et navneskifte kan ha’
Glæd dig til denne episode med skønne Carolina og lad mig endelig høre, hvad du tager med dig af nye indsigter fra episode 22.
Her finder du Carolina:
Her finder du mig:
Musik / Jingle: Ingefred & Annemethea
I denne skønne episode har jeg haft besøg af Dorthe Walbum, som er kvinden bag Spiritsisters.dk.
Dette er en vidunderlig platform, et community og en verden fyldt med spirituelle smagsprøver.
Et fællesskab hvor man kan afprøve, udforske og snuse til mange forskellige elementer af det åndelige univers.
Vi kommer ind på en snak omkring hendes mission med spiritsisters.dk, hendes egen personlige udvikling og det som har bragt hende frem til det sted, hvor hun står i dag med hendes spiritualitet og professionelle virke.
Vigtigheden i at turde gå ind i det sårbare rum og vende sine udfordringer til personlig vækst, og det at turde slippe frygten for at fejle.
Glæd dig til episode 20, skønne du!
Ønsker dig en vidunderlig dag!
Her finder du Dorthe:
Musik / Jingle af Ingefred & Annemethea
Her finder du mig:
19. Hvad skal der til for at skabe succes i dit kreative virke?
Dette og SÅ meget mere, taler jeg med skønne Ann-Sofie om i denne inspirerende episode af Hverdags Magi.
Ann-Sofie er musiker, iværksætter og stifter af Culture Crush. Hun er en af de seje kvinder der har lært mig vigtigheden i at bygge struktur og handlingsplaner op i mit eget profesionelle virke.
Både i form af fondansøgninger til mine danseprojekter og som multi passioneret iværksætter og selvstændig inden for det spirituelle miljø.
Vi kommer blandt andet ind på:
- Klicheerne omkring ”the struggeling artist”
- Hvad vi har brug for, for at omsætte vores drømme til virkelighed
- Vigtigheden i et sundt netværk
- Forene vores kreativitet med business
- Fokus og de rette investeringer
- Hvordan vi trodser frygten og fortsat handler på vores drømme
Glæd dig til denne fede og inspirerende podcast episode med super seje Ann-Sofie!
Haps Ann-Sofies nye E-bog lige her
Instagram:
Mit kommende online forløb:
Musik & Jingle: Ingefred og Annemethea
18. I denne super inspirerende episode af ”Hverdags Magi” har jeg haft fornøjelsen af at tale med Pernille, som er spirituel business, penge og mindset mentor.
Med hendes evner, erfaringer og interesse inden for den spirituelle verden, forenet med hendes revisor baggrund, hjælper hun hendes klienter med at komme ind til kernen af problemstillingen og de underbevidste forhindringer der kan stå i vejen for vores naturlige evne til at være i flow.
I denne episode kommer vi dog ikke kun ind på hendes arbejde, men også den udviklingsrejse hun befinder sig på lige nu, hvor det den feminine energi får lov til at udfolde sig på nye måder.
Derigennem kommer vi ind på
- balancen mellem det maskuline og feminine
- at turde slippe ”burde/skulle” mentaliteten og lytte til sine egne behov
- slippe kontrollen og turde være sig selv 100%
- tålmodigheden til sig selv og den rejse vi hver især befinder os på
- penge, og hvad det i virkeligheden er
- vores indre dialog og forhold til vores penge / penge mindset
Glæd dig til denne super inspirerende episode, hvor vi kommer vidt omkring emner, som er så vigtige at blive bevidst omkring og få italesat.
Og glæd dig til at møde denne skønne kvinde!
Her finder du Pernille
Mit 6 ugers online forløb med start den 18. januar
"Sku op for dit indre lys & udlev dit fulde potentiale"
Musik / Jingle : Ingefred & Annemethea
Pyh, disse tider kan virkelige føles intense, og jeg selv har nogle gange svært ved at rumme det som sker og de nye måder vi må tilpasse os forandringerne på hele tiden.
Men når jeg mærker uroen tage over, ved jeg at det er tid til at søge indad og forbinde mig med det, som løfter min energi og hjælper mig til at forblive centreret.
I denne solo episode deler jeg redskaber og tips til hvordan du finder tilbage til kernen igen. Skaber indre ro og balance.
Små simple ting der kan gøre en kæmpe forskel…
Giv dig selv lov til at fordøje og anerkende det som er, alt imens du kærligt handler ud fra det der løfter din energi, humør og følelsen af at være vejledt, støttet og forbundet med noget større.
Links
online workshop "frigør dit potentiale & udlev dine drømme"
Musik / Jingle : Mightelle & Annemethea